Lucky Star

'You may be my Lucky Star

But I’m the luckiest by far'


Alt vel her, vi har haft en dejlig dag - et enkelt fejltrin, med en forkert rute i forsøg på at gå til stranden.. Tracy, fra vores B&B, går med os næste gang!

Ellers har vi været herhjemme og har slappet af og hygget alle 4 - og vi 3 ældste har glædet os til at se finalen mellem Spanien og Holland. Mens vi har spist har vi set optakten/afslutningshowet, og NU er kampen i gang. - De små drenge er puttet og Ruben, Jens og Gert er klar foran skærmen med en skål fyldt med jellybeans.


Vi er ved at få nok af junkfood, så til aftenmad lavede jeg Rubens favorit: Spinatlasagne og det viser sig sørme at også lillebror er glad for hofretten hos familien Rasmussen - Perfekt :)

Det bliver kort, jeg vil se fodbold, Ruben kalder - NU er det storebror-tid :)

Adams Family

I går, da plejemoren Glennis præsenterede os for det øvrige personale, da vi skulle til at køre hjem med ham, sagde hun 'This is Adams family' - og så begyndte hun at grine og sagde at hun altså ikke mente 'THE Adams Family', TV-serien, som handler om en 'gyserfilmskarikatur-familie', en samling af freaks ;)

Og ja, vi er SÅ heldige at være Adams familie. Ved middagstid lå jeg og fik en lur med Adam i dobbeltsengen, dvs. han sov, og jeg blundede og lå og betragtede ham. Tracy, som har vores B&B, Idube, sagde den første dag at det altid er så dejligt at se de nye familier med deres børn og at hun altid synes, børn og forældre ligner hinanden på en eller anden måde - fx synes hun at Ruben og jeg ligner hinanden på bl.a. smilehullerne.. Det har jeg ofte hørt, og efter at have haft et døgn med min yngste søn, kan jeg nu konkludere at vi ligner hinanden på i hvert fald 3 punkter: Krøllede ører, pludselige anfald af akut træthed og ikke mindst ekstratykke lår!!

Jeg kan også se at mine dejlige sønner begge kunne bruges som mascara-modeller: Ruben, fordi han har de længste, sorteste vipper og Adam, fordi hans vipper krøller/buer som ingen øjenvippebukker (ja, det er et ord) kunne gøre det bedre!!

Ruben går meget op i at både ham og Adam er brune - han sammenligner deres arme og synes, at vi er heldige at vi nu har 2 smukke, brune sønner 'Nu har I TO dejlige drenge' - og DET er vi :) 'Min DEJLIGE lillebror', siger han ofte.

Adam sov egentlig fint i nat, vågnede ind imellem og sang lidt og lavede 'indianer uh-uh-lyde' med hånden foran munden - det var hyggeligt - hvis det så ikke bare var fordi han også havde utrolig dårlig mave!! 3 gange måtte vi skifte alt tøjet, dvs. ikke bare skifte men også klippe noget i stykker og smide det ud, fordi det simpelthen var FOR ulækkert! Han virkede dog ikke til at have ondt i maven, heldigvis. Han var glad og tilpas, så vidt vi kunne fornemme.

I dag har vi været i 'Gateway (-to India')-shoppingcenter, et ENORMT center, som ikke bare var kæmpestort men også ret fedt - med klatrevægge, vandfald og ret lækre butikker. Vi fik shoppet lidt baby-udstyr i 'BabiesRUs', Jens fik en flot Springboks-kasket (Sydafrikas Rugby-hold - som bl.a. filmen 'Invictus' handler om) og Ruben og Adam fik hver en Zakumi-Build-A-Bear (Zakumi er VM-maskotten). Jeg fik vist egentlig ingenting, nu, jeg tænker over det, men det må jeg jo så indhente en anden dag.. Det var i øvrigt forbudt at blæse i Vuvuzela i Gateway-centeret - det viste et kæmpe skilt udenfor. Til gengæld kunne man købe en del Vuvuzela-støjdæmpende tingogsager derinde..

Tilbage til, hvordan det er at være Adams familie..

Det er vidunderligt og fantastisk og det er en stor omvæltning for os alle. Adam virker ret tryg og glad, men der er jo ingen tvivl om, han må være meget forvirret over alt det n ye. Han har været vant til at være i mange forskellige hænder hos plejefamilien, så han er ikke på nogen måde bange for os, men tvært imod nyder han opmærksomheden i fulde drag. Udfordringen for os er jo at han nu skal lære at vi altså ikke går nogen steder.. Det er OS, han hører til, og fra nu af er 'alle andre' ikke længere 'lige gode/lige gyldige'.

Ruben er som sagt stolt af sin lillebror, men han synes også, det er hårdt, vi ikke kan komme springende, så snart han kalder - hver gang, i hvert fald. Han klarer det hele flot, spiller Nintendo og tegner - i går tegnede han fx det sydafrikanske flag :) og så taler han om at når vi kommer til Danmark, SÅ er det slut med møder, for så er Adam bare vores.

Jens og jeg har ikke fået talt meget sammen, siden vi blev forældre til 2 - det går bare deruda' :) Vi er begge ca lige meget 'på' ift. Adam, dog er det mig, der sover i soveværelset med ham, mens Jens og Ruben sover i det tilstødende værelse. Men i nat var vi dog begge med til de ret avancerede bleskift.. Vi kan mærke, vi er mere afslappede som andengangs-adoptanter, men der er til gengæld også dobbelt så meget at holde styr på - fx er der virkelig gang i vores yngstemand, han piller i ALT, hvilket jo selvf. er godt nok i princippet, men man skal være 'over ham' for at han ikke skal få fx et strygebræt i hovedet o.l... Han kan ikke gå endnu, ikke selv, i hvert fald - og endnu har han ingen tænder. Vores socialrådgiver, May, sagde at det er fordi, han har ventet på os med at tage det første skridt og få den første tand ;D Hun sagde i øvrigt også at de havde gjort alt, hvad det kunne, for at vi kunne have været hos ham på hans fødselsdag, men pga. VM kunne papirerne ikke nå at blive klar, desværre.

Klokken er snart 9, og Jens og Gert er gået ud for at finde noget aftensmad. De små, Adam og Lucas, sover, og Ruben hygger med noget Lego. Vi er alle trætte, og når vi har spist er det vist tid til at gå i seng - jeg er spændt på, om natten forløber uden for mange dårlig mave-relaterede bleskift..

Nå, nu er Jens og Gert kommet med burgere, så jeg logger af! Billeder må vente til i morgen :)
Igen - TAk for alle jeres hilsener, vi ved, der vist er problemer med at kommentere ind imellem, så også tak for mails og FB-hilsener :)

Adam-Dag

 Så er vi samlet :)

Adams socialrådgiver kom kl 9 og fortalte om vores lille dreng.

Kl. ca 10 kørte vi til hans plejefamilie-hus, hilste på hans plejemor, Glennis, kom ind at sidde i et sofaarrangement. Først kom en hel flok frivillige volontører fra forskellige steder i verden, som så gerne ville se lille Lucky møde sin familie og så endelig, endelig - ind kom vores lille Adam. Smukke, dejlige dreng. Lidt betuttet til at begynde med, og da tårerne (mine!) var blevet tørret, sagde jeg noget om at han vist var en stille lille fyr, og så begyndte alle plejerne at grine, for DET er han bestemt ikke.

Vi sad og hyggede i et stykke tid, Adam fik en legetøjs-tiger, som løsnede ham lidt op - den var god at gumle på og kaste med, så vi legede alle 4 'kaste-samle-op-leg' et stykke tid. Ruben og Jens gik udenfor for at se sig lidt omkring og imens faldt Adam i søvn i min favn og sov en god halv time. SÅ dejligt - så kunne jeg bare nyde at sidde stille og betragte ham. På billederne, vi fik af ham, havde han store krøller, de er (desværre) blevet klippet af, men heldigvis er de på vej ud igen. Han er SÅ fin - helt perfekt!! Ingen ord dækker - alle forældre ved, hvad jeg mener :)

Han fik en flaske mælk, og herefter kørte vi med Glennis i et shoppingmall for at købe ind - hun kunne fortælle, hvad vi har brug for til ham: Hvilke bleer, hvilken mad etc Vi hev ned fra hylderne i stor stil, og jeg gik vist konstant rundt med det største, mest lallede smil med min lille søn i bæreselen mens min store søn kørte rundt i en indkøbsvogn, som farmand styrede rundt med - SupermarkedsLykke :) Vi bad også Glennis om at tage de bleer og den modermælkserstatning, hun kunne bruge til de øvrige børn, og det blev hun glad for.

Vi spiste på en restaurant i centeret med Glennis, og derefter kørte vi tilbage til hendes hus, hvor Adam fik et særligt sæt tøj på, han fik en bamse, han havde fået til jul og en ren ble, og så blev vi kørt hjem til vores B&B af Glennis. Inden blev der dog taget den helt store afsked med alle plejerne og de andre børn, bl.a. lille baby Jenny, som er Adams bedste ven. Alle kom ud og vinkede og råbte farvel til os.

Der bor pt 12 børn hos Glennis og hendes familie, og vi var endda inde i hende og hendes mands private soveværelse, hvor der sov mindst 4 små børn i små senge rundt om hendes seng.

Glennis kørte os hjem til Idube, Adam sad hos mig i bæreselen, mens vi kørte, og han faldt i søvn på vejen - hyggeligt. Vi kom bl.a. forbi stadion i Durban, det er helt nyt og bygget specielt til VM. Glennis fortalte os om, hvordan det var under Apartheid, hvor hun også var Crisis family for bl.a. afrikanske børn. Det var interessant men ikke rart at høre om. Vi måtte også fortælle Ruben hvorfor der var mennesker, som tiggede, når vi holdt i lyskryds, det var i det hele taget en begivenhedsrig tur.

Vi kom hjem med vores stolte Storebror og vores sovende Lillebror og tog afsked med Glennis, som vi vil se igen på tirsdag. Da Adam vågnede, var han klar til at lege, han er superstærk og vil rigtig gerne både pjatte med os alle 3 og putte sig ind til både Jens og jeg. Han virker meget tillidsfuld men er samtidig god til at give udtryk for sine behov. Det er dejligt. Vi legede alle 4 og Ruben sagde at 'det er sjovt at være storebror' - han er så stolt af sin lillebror - ' se Adam, din storebror er liiige her' :)

På et tidspunkt sagde Jens og jeg noget til Adam om at 'du er hele rejsen værd' og at 'vi passer på dig', hvortil Ruben fortsatte 'Ja, Adam, de store mennesker - det er Jer, mor og far - beholder dig helt til de er gamle og vi er voksne! ' :)

Nu er Adam blevet puttet, det gik ret nemt, jeg sad hos ham ca 10 minutter, til han sov. Det bliver spændende om han sover hele natten, Glennis fortæller at han ind i mellem vågner og synger lidt, så det bliver spændende :)

Det har været en overvældende og på alle måder fantastisk dag. Nu vil vi have noget aftensmad - Jens og Gert henter KFC-kylling, og så satser jeg på, vi kan få overført et enkelt billede eller to i løbet af aftenen. Tak for jeres søde hilsener, allesammen :)

Så er det lige om lidt..

Vi sidder og spiser morgenmad med Ann og Gert. Om en halv time bliver vi hentet af socialrådgiveren..

Vi har sovet tungt hele natten og vågnede kl 6..

Ruben glæder sig så meget til at få sin lillebror - ' I DAG får jeg Adam' siger han igen og igen - og her til morgen sagde han også pludselig at 'NU kan de ikke nå at ringe fra Århus og sige at vi ikke får ham alligevel'! Det har han åbenbart også frygtet, selv efter vi er ankommet til SA. Men nej, NU kan de ikke nu at ringe, for i dag får vi vores Adam :)

I går, da vi stod og ventede på det forsinkede fly til Durban, sagde Ruben også at NU skulle det fly altså komme, 'for vi skal hente vores Adam'!! Han glæder sig så meget, og tænker meget på, hvordan det mon bliver på børnehjemmet/hos plejefamilien (som ikke er en plejefamilie i dansk forstand, men mere et lille børnehjem), om Adam græder meget, om han mon vil lege med legetøjet etc.

Vi er så spændte, det er svært at forstå at det virkelig er nu...NU henter vi vores lille søn :)

Ankommet til Durban

Så kom vi endelig til Durban.
Vågnede ret tidligt i 'morges' (dvs. kl. 4) og lå og spekulerede på vores bagage.. I Billund insiterede tjeck in-damen nemlig på at vores ba0gage helt sikkert ville komme direkte til Durban, selvom vi selv skulle overnatte i Joburg. Vi synes, det lød lidt mærkeligt, da vores KLM-rejse jo kun gik til Joburg..
Og ganske rigtigt - da vi kom til indenrigsterminalen, spurgte jeg lige hurtigt til vores bagage, men jeg nåede ikke at få svar førend min mobil ringede - det var KLM, som synes vi skulle hente vores bagage inden vi skulle videre til Durban, og gerne lidt hurtigt, hvis det skulle nå at komme med til Durban... Så ind i udenrigsterminalen, finde en hjælpsom fyr, som desværre ledte os i den forkerte retning, men som dog i sidste ende hjalp os med at finde det rigtige sted, hvor 'glemt' bagage var afleveret - og SÅ tilbage og få tjekket bagagen ind og videre til gaten. Her endte vi så med at stå 1 time ekstra, for det alm. indenrigsfly, vi skulle have været med, var blevet afløst af en jumbo-jet - for i går var det store fly kommet til Joburg sent om aftenen fra Durban med masser af fodboldfans, som skulle til Joburg efter kampen, Spanien-Tyskland. Og nu skulle jumbo-jetten så retur, men fodboldfans sviner åbenbart, for det endte med at tage en time ekstra at gøre den ren. Så det ventede vi så på... Vi fik spillet lidt 3 på stribe, mens vi ventede, og endelig, endelig kom vi afsted - og Ruben gik kold inden maskinen startede og vågnede først, da vi var på vej ned. Dejligt for ham, for han kan bestemt ikke li´, når motorerne starter og flyet letter.

I Durban blev vi hentet af en chauffør og blev kørt til Idube, som er et rigtig hyggeligt sted. Tracy, som har stedet, er rigtig sød. Det var skønt at få et bad, og kort tid efter kom Ann og Gert som skal adoptere deres 1. barn, Lucas.
Vi har i eftermiddag været på politistationen og underskrive nogle dokumenter, så vi må få Adam med hjem i morgen :)
Vi skal møde vores socialrådgiver i morgen kl 9 og kl. 10.30 skal vi ud til vores lille søn. Jeg forventer, vi er der en stor del af dagen, inden vi får ham med hjem til Idube - TÆNK at det er i morgen..

Eneste minus ved Idube er at internetforbindelsen er SÅÅÅ langsom, så vi bøvler med billederne.. Vi forsøger at lægge nogen på i aften, men ved ikke om det lykkes - i morgen skal vi selvf. gøre ALT for at lægge billeder på, men hvor mange, det bliver til, kan vi ikke lige garantere. Vi gør, hvad vi kan :)

Klokken er nu 19, og vi har det som om, det er ca. midnat, fordi det har været nogle lange dage og fordi det nu har været mørkt udenfor i halvanden time.

Tak allesammen for jeres søde, kærlige hilsener :)

Godmorgen fra Joburg, Sydafrika

Vi ankom sent i gaar aftes efter en lang men god tur. Ruben faldt foerst i soevn den sidste time, men saa var han til genaeld ogsaa svaer at vaekke, da vi landede - han var saa traet, men kvikkede da heldigvis op igen.

I lufthavnen skulle vi kigge ind i en 'fever'-skaerm, for at tjekke om vi evt var syge, og SELVFOELGELIG saa det ud som om, jeg havde feber - 'Sorry, you may be very sick and then we cannot allow you in to this country'!! 'Bring it on - I kan ikke holde mig ude' taenkte jeg, men var selvfoelig mit mest hoefligste selv, da jeg skulle udfylde papirer om mit helbred inde paa en lufthavnsklinik og fik taget temperatur - i oeret, that is!! Heldigvis ingen feber, men jeg indroemmer at jeg nok kan have set ret skidt ud efter den lange tur - vi havde jo vaeret oppe siden kl. 3, og nu var den saa 22!

Vi har sovet paa Airport Game Lodge, her er ret hyggerligt med gazeller og strudse vandrene rundt udenfor. Om 3 kvarter koerer vi igen til lufthavnen for at flyve til Durban :)

Det er overskyet, men ikke specielt koldt = ca 7 grader her til morgen om 17 i eftermiddag i Joburg - varmere i Durban.

Naa, har laant PC i receptionen, for internettet til gaester virker ikke, saa jeg logger af. Billeder foelger.

Lucky : Life Is Wonderful

I 5 år har vi stået på venteliste for at adoptere igen, og især de sidste par år har været rigtig hårde. 'Life is wonderful' med Jason Mraz har været en slags 'pick-me-up' undervejs - jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg lige har logget ind på YouTube for at høre den, og hver gang er jeg blevet i lidt bedre humør.


It takes some silence to make sound
And it takes a loss before you found it
And it takes a road to go nowhere
It takes a toll to make you care
It takes a hole to make a mountain



De sidste 4 uger har det dog været et andet Jason Mraz-nummer, jeg har lyttet til - nemlig LUCKY ( - to be coming home again..) :D