Baby, it's cold outside

Det er KOLDT her i Joburg, når solen går ned ved 17-tiden - det er jo vinter! Om dagen er det skønt med ca. 17 grader, men om aftenen og natten er det altså koldt, for Janes Place - som de andre huse - er jo ikke ligefrem isoleret.

I nat frøs jeg supermeget, så jeg havde det ret skidt her til morgen, men jeg måtte tage mig sammen, for kl. 11 fik vi besøg af en socialrådgiver/sagsbehandler fra Impilo, Shaney. Hun kom for at høre, hvordan vi har det og for at fortælle om planerne for resten af ugen. Onsdag skal vi til frokost hos Impilo + have de sidste dokumenter og torsdag skal vi til Pretoria, som ligger ca 1 1/2 times kørsel væk, for at få lavet pas til Adam og Lucas på den danske ambassade.

Over middag kørte vi til Rosebank, som er et shoppingmall, hvor der bl.a. er et afrikansk marked, hvor vi selvfølgelig fik købt en del - dog gik vi ikke helt amok, for vi skal jo også have plads i kuffert + rygsække. Jens fandt en Quicksilver-butik med 50 %, og så var han jo glad, og jeg fandt en børnetøjsbutik, hvor de havde et tøjmærke, der hed Lucky 8, og så var jeg jo selvfølgelig nødt til at købe en bluse til Adam, hvor der står Lucky på! Vigtigst af alt: Både Ruben og Jens fandt vuvuzelaer i de sydafrikanske farver, og det viser sig at også Adam er meget begejstret for vuvuzelaer!!

Her i Joburg kører vi i taxa, når vi skal ud - vi må ikke rigtigt gå nogen steder, vi skal køres til de steder, vi gerne vil. Der er selvfølgelig mange steder, vi gerne ville se her i Joburg og omegn, men der er ikke rigtig tid og en del steder er ikke rigtig egnet til børn på Rubens alder - fx blev vi frarådet Apartheid-museet af Lisa, vores chauffør fra i går, for hun sagde at det var FOR 'in your face' for Ruben. Det må blive når Adam er gammel nok!

Det er utroligt at se, hvordan Adam udvikler sig i disse dage og hvordan hans tilknytning til os lige så stille bliver stærkere dag for dag. Han vil gerne smile til andre, men hvis de taler for længe til ham eller forsøger at tage ham op, som fx Shaney gjorde i dag, så begynder han at græde og rækker ud efter os. Det er rørende og dejligt at opleve, for det er jo sådan det skal være. Han skal vide, hvor han hører til og hvem, der passer på ham. Det betyder også at han nu har sværere ved at lægge sig til at sove, og han har ind imellem brug for at blive beroliget om natten og vide at vi er der.

Hvis han ikke kan se Jens, kigger han ofte spørgende på mig og siger 'BA!' - det er helt tydeligt hans ord for Far. Når jeg fx kommer ind på værelset, rækker han altid ud efter mig og tager mit ansigt i hænderne og giver mig et stort, vådt babykys. Han er generelt en meget glad dreng, som griner meget, synger, klapper mm, men han er også god til at 'sige fra', når han er utilfreds med noget. Faktisk siger han fra på en meget højlydt facon!!

Vi får ikke lige lagt billeder på dette indlæg i aften, det må vente til i morgen, hvor vi satser på at have en stille og rolig dag herhjemme. Vi har netop spist sent aftensmad sammen med Gert og Ann og planlagt, hvad vi vil have til morgenmad, frokost og aftensmad i morgen sammen med Jane. Det er et 'ritual', vi gennemgår hver aften, for vi kan få præcis, hvad vi ønsker. Luksus! Ruben laver lige lidt mosaik ( vi måtte købe en ny pakke i en legetøjsbiks i dag, for han hygger sig meget med det om aftenen hernede, så han var 'løbet tør'), og om lidt er vi på vej i seng. Håber, I hygger Jer hjemme i varmen, jeg vil nu krybe ned under en dobbeltdyne og 2-3 tæpper sammen med Jens og satse på, det bliver varmere i nat!