Krøller eller ej, vi elsker VORES børn..

Vi håber alle på, at de må få,
alt det de ønsker sig,
om de er 4 eller 60
har krøller eller eeeeeej :D

Nogen gange kan man simpelthen ikke finde ord, der er store nok, og så er det jo godt at man kan sin melodi grand prix-klassikere!

Adam er nu helt og aldeles vores søn og lillebror - det er så fantastisk! Alt, hvad jeg forsøger at skrive, kommer til at lyde banalt, men jeg kan sige at jeg føler mig så uendelig taknemmelig og så utrolig velsignet!

Tracy fra vores B&B kørte os til frokosten med vores socialrådgivere, plejemoderen og Sue fra Impilo. Det var hyggeligt. Efterfølgende kørte vi til retten sammen med Adams plejemor, Glennis. Vi tog afsked med hende, det var meget rørende! I retten ventede vi først et kort stykke tid. Dog alligevel længe nok til at Adam selvfølgelig skulle skiftes akut midt på en bænk i venteværelset!! Vi fik underskrevet de sidste papirer hos en 'clerk' inden vi kom ind til dommeren. Vi gav selvfølgelig hånd, og Adam rakte også ud og gav hånd :) Dommeren spurgte Ruben om han kunne tale engelsk og han ville selvfølgelig vide, hvad hun spurgte om, og han fik svaret 'a little bit' ;) I det hele taget vil han helst vide alt, hvad der bliver sagt - alle, vi har mødt, er meget søde til at tale og spørge til ham på engelsk.

Selve handlingen gik hurtigt, dommeren tjekkede alle vores papirer, og imens legede Adam på gulvet. Han tabte så noget legetøj, og kom med et hyl - det fik dommeren til at kigge op og sige (som om hun talte for Adam på 'babysprog)': What are you doing, you´re cramping my style!! :D

Da alle papirerne var tjekket, sagde hun at alt var i orden  - det var SÅ godt at høre!! Jeg vågnede nemlig i nat og nåede at tænke på ALT, der måske kunne være galt med papirerne..TÆNK nu, hvis vi fx havde overset et dokument eller dommeren var syg eller noget helt andet gik galt?? Men hun sagde TILLYKKE og så blev det officielt - vi er nu Adams forældre!! Vi fik taget et par billeder og fik taget afsked med vores søde socialrådgiver, May. Sikke et fantastisk menneske!

Endelig kunne vi køre hjem sammen med Ann, Gert og deres Lucas - nu som fuldgyldige forældre til vores skønne drenge. Fantastisk!

Lille Adam syntes vist, det var utroligt hårdt at få forældre, for han gik fuldstændig omkuld på vej hjem, og han kunne bæres direkte ind i sengen. Vi har et billede fuldstændig mage til af Ruben, som også faldt omkuld efter den sidste tur i retten.

Efter et par timers hygge gik vi 4 op at handle, jeg havde Adam i bæreselen - det er så hyggeligt, han sidder så godt i den! Vi fik købt noget take-away til aftenmad, og nu sidder vi så og slapper af og hygger med champagne, som vi har fået af Tracy.

Jeg vil slutte nu og igen sige tak for alle jeres søde hilsener til os :) Flere billeder følger i morgen, strømmen er lav!