Her er liv og her er glade dage

Så er det vist på tide med en opdatering af bloggen :)

Vi fik et sidste dejligt aftensmåltid hos Jane og fik taget hjertelig afsked med hende og familien Mortensen, hvis fly desværre var blevet afslyst, så de måtte vente et døgn med afrejse! Flyveturen hjem gik forholdsvist let, vi fik en cradle/lift til Adam, men han nåede ikke at sove længe i den, før 'fasten seatbelt'-tegnet kom pga. lidt turbulens. Han sov derfor hos Jens det meste af natten. Ruben og jeg så 'Toy Story' til kl. 3, og så var det også på tide at vi fik sovet lidt.

Vi sad sammen med en hollandsk familie, som også havde hentet deres søn og lillebror i flyet, det var hyggeligt at småsludre lidt med dem. Da vi endelig landede i Amsterdam, kunne de gå direkte ud til den store modtagelse fra familie + venner i Schiphol Lufthavnen, mens vi lige måtte tage turen gennem hele lufthavnen, inden vi kunne komme videre. Vi fik skiftet ble (2 gange med ca. 5 minutters mellemrum!) og tøj, for vi trængte til at komme i noget lettere tøj, fik købt lidt slik og så gik turen igennem security, som bestemt er en anden sag i Holland end den er i Sydafrika (for som de sagde i SA - ' Vi har ikke terror i Afrika'!!) Så let tog de ikke på det i Holland, her skulle al babymaden + mælk vises frem, al elektronik skulle ud og Adam skulle ud af bæreselen, så jeg kunne tage den af, så den også kunne scannes!! Tidligere har vi ikke tænkt over, det kunne være problematisk med HÅNDbagage, dvs. almindelige tasker, man holder i hånden - men med 12 kg (ca) x 3 + baby i bæresele, så var det ikke længere så sjovt. Vi lovede hinanden mange gange, at NÆSTE gang, vi skal flyve, så køber vi trollys som håndbagage! - Det var nu nemmere, dengang man bare rejste med sin rygsæk og intet andet - til gengæld kan intet overgå det at stå i en kæmpe lufthavn og vide at uanset, hvor mange mennesker, der her skal ud at rejse, så er der ingen, der skal noget mere fantastisk end os - at hente sit barn hjem :)

Mens vi ventede på check-in til flyet til Billund mødte vi et par sidst i 50erne, som lige måtte hen og hilse på, for de havde selv hentet deres søn i Kastrup for 21 år siden, og det vakte gode minder at se os, sagde de. Meget sødt :) Den sidste tur mod Billund gik også fint, den time fløj afsted (!) men det gjorde bagageafhentningen desværre ikke, det tog godt en halv time sammen med alle charterturisterne i Billund Lufthavn inden vi ENDELIG, endelig kunne komme ud til familie og venner, som stod og tog imod os med danske og sydafrikanske flag. Det var så rørende at se dem/Jer alle stå der og være så glade for at tage imod os og især Adam og Storebror Ruben, som det jo især var en kæmpe oplevelse for - en oplevelse, han har set frem til i årevis. På flyet sagde han 'Nu er det endelig vores tur til at komme hjem med en lillebror i lufthavnen'. Han har talt så meget om, hvordan det mon ville være at komme hjem med Adam og blive modtaget i Billund, hvad alle mon ville sige til ham og til Adam - han har været så spændt og det var en stor, stor oplevelse for ham at blive taget imod af glade, kendte mennesker med flag og gaver! Tusind tak til Jer alle, det var virkeligt rørende!!

Vores indkørsel var pyntet med flag, der var mad og drikkevarer i køleskabet og ikke mindst flere gaver til både Adam og Ruben. Så dejligt!

Adam indtog straks huset, efter kun kort tid hjemme var han godt i gang med at undersøge vindueskarme, skuffer og skabe, så der gik ikke lang tid, før det ellers så (næsten unaturligt-) ryddelige køkkenbord var fyldt op med ting, som vi havde 'reddet' fra Adam, og som nu krævede at blive forflyttet til sikrere steder.. Efter 6 år har man altså glemt, hvordan det er at have små børn, kan vi konstatere..

Nu har vi været hjemme i nogle dage, og alt er vel - det går bare deruda´ hos familien Rasmussen, vi er så småt ved at være igennem vasketøjet fra de sidste par dage i Joburg og turen hjem, vi har fået mad at spise hver dag, på trods af stort behov for hygge, leg og en del bleskift, og der har tilmed været tid til en Føtex-tur i klapvogn og en tur på Rådhuset for at melde Adams hjemkomst. Man skulle jo egentlig tro, det var nok at komme med div. papirer og hans danske pas, men nej, Adam selv skulle også 'møde op'.. Hmmm..skulle vi mon også slæbe vores nyfødte barn med på Rådhuset 2 dage efter fødslen, mon?? Bare for lige at se OM det mon også kunne have sin rigtighed at vi havde fået et barn? Kunne nogen finde på at 'lade som om' de havde adopteret et barn - taget orlov, fået lavet pas, fået plejetilladelse og alt det andet, man gør - bare for sjov?? Nå, men de skulle selvfølgelig også have lov at nyde synet af vores lille søn ;)

Efter Rådhusturen måtte vi straks videre for at købe div. børnesikringer til skuffer og skabe, for det 'rustikke look' (en 'pind med klods') vi har på den ene side af køkkenet og det mere 'futuristiske look/PlasticFantastic' (en plastikskruetvinge fra Rubens legetøjsværktøjsbænk) bliver vi ret hurtigt trætte af at se på, kan vi allerede nu fornemme..

Vi har i dag været ved lægen, som kunne se at Adams ører er LIDT lyserøde indeni, men det var ikke noget, der (længere?) krævede behandling. MÅSKE havde han et lille hul i trommehinden, men det kunne også være meget mørk ørevoks ;) Jeg har også fået ringet til sundhedsplejersken, som kunne huske Ruben og jeg, selvom det da efterhånden er 5 år siden, vi har haft besøg af hende sidst, hun kommer forbi midt i august.

I dag har kusine Karla - som i lufthavnen fortalte Ruben at hun til jul også får en lillebror - moster Kathrine og onkel Morten forbi med is og på torsdag kommer mormor og morfar på besøg, det glæder vi os til.

Adam sover hos os i soveværelset, han har nu meget brug for at vide, hvor vi er og skal trøstes og beroliges en del gange i løbet af aftenen, men han er glad og fuld af gåpåmod! Ruben er så stolt af ham, og kunne næsten ikke vente med at vise Adam frem til lægen i dag! Han er god til at lege med Adam og til at vise ham ting, dog er han ikke meget for at lade ham komme ind på sit værelse - i så fald skal han (Adam) bæres af én af os, for han må ikke røre Rubens LEGO! Men det er også helt i orden, Rubens værelse ville blive hærget i løbet af få minutter, hvis Adam fik frit lejde derinde! Adam nyder at være i haven og hygger sig både i hængekøje og på rutsjebane.

Det er ikke til at begribe at det kun er 3 uger siden, vi rejste til SA, sikke nogle fantastiske og livsomvæltende uger, det har været - tænk at vi efter 5 års ventetid har fået netop den dejligste søn og lillebror, vores helt egen Adam Lucky.

Nu vil jeg slutte for denne gang, jeg opdaterer måske bloggen ind imellem, men jeg kan ikke love at det bliver ret ofte. - Pludselig har vi ikke megen fritid ved bl.a. computeren længere..

There can be no keener revelation of a society's soul than the way in which it treats its children.
/Mandela