Her er liv og her er glade dage

Så er det vist på tide med en opdatering af bloggen :)

Vi fik et sidste dejligt aftensmåltid hos Jane og fik taget hjertelig afsked med hende og familien Mortensen, hvis fly desværre var blevet afslyst, så de måtte vente et døgn med afrejse! Flyveturen hjem gik forholdsvist let, vi fik en cradle/lift til Adam, men han nåede ikke at sove længe i den, før 'fasten seatbelt'-tegnet kom pga. lidt turbulens. Han sov derfor hos Jens det meste af natten. Ruben og jeg så 'Toy Story' til kl. 3, og så var det også på tide at vi fik sovet lidt.

Vi sad sammen med en hollandsk familie, som også havde hentet deres søn og lillebror i flyet, det var hyggeligt at småsludre lidt med dem. Da vi endelig landede i Amsterdam, kunne de gå direkte ud til den store modtagelse fra familie + venner i Schiphol Lufthavnen, mens vi lige måtte tage turen gennem hele lufthavnen, inden vi kunne komme videre. Vi fik skiftet ble (2 gange med ca. 5 minutters mellemrum!) og tøj, for vi trængte til at komme i noget lettere tøj, fik købt lidt slik og så gik turen igennem security, som bestemt er en anden sag i Holland end den er i Sydafrika (for som de sagde i SA - ' Vi har ikke terror i Afrika'!!) Så let tog de ikke på det i Holland, her skulle al babymaden + mælk vises frem, al elektronik skulle ud og Adam skulle ud af bæreselen, så jeg kunne tage den af, så den også kunne scannes!! Tidligere har vi ikke tænkt over, det kunne være problematisk med HÅNDbagage, dvs. almindelige tasker, man holder i hånden - men med 12 kg (ca) x 3 + baby i bæresele, så var det ikke længere så sjovt. Vi lovede hinanden mange gange, at NÆSTE gang, vi skal flyve, så køber vi trollys som håndbagage! - Det var nu nemmere, dengang man bare rejste med sin rygsæk og intet andet - til gengæld kan intet overgå det at stå i en kæmpe lufthavn og vide at uanset, hvor mange mennesker, der her skal ud at rejse, så er der ingen, der skal noget mere fantastisk end os - at hente sit barn hjem :)

Mens vi ventede på check-in til flyet til Billund mødte vi et par sidst i 50erne, som lige måtte hen og hilse på, for de havde selv hentet deres søn i Kastrup for 21 år siden, og det vakte gode minder at se os, sagde de. Meget sødt :) Den sidste tur mod Billund gik også fint, den time fløj afsted (!) men det gjorde bagageafhentningen desværre ikke, det tog godt en halv time sammen med alle charterturisterne i Billund Lufthavn inden vi ENDELIG, endelig kunne komme ud til familie og venner, som stod og tog imod os med danske og sydafrikanske flag. Det var så rørende at se dem/Jer alle stå der og være så glade for at tage imod os og især Adam og Storebror Ruben, som det jo især var en kæmpe oplevelse for - en oplevelse, han har set frem til i årevis. På flyet sagde han 'Nu er det endelig vores tur til at komme hjem med en lillebror i lufthavnen'. Han har talt så meget om, hvordan det mon ville være at komme hjem med Adam og blive modtaget i Billund, hvad alle mon ville sige til ham og til Adam - han har været så spændt og det var en stor, stor oplevelse for ham at blive taget imod af glade, kendte mennesker med flag og gaver! Tusind tak til Jer alle, det var virkeligt rørende!!

Vores indkørsel var pyntet med flag, der var mad og drikkevarer i køleskabet og ikke mindst flere gaver til både Adam og Ruben. Så dejligt!

Adam indtog straks huset, efter kun kort tid hjemme var han godt i gang med at undersøge vindueskarme, skuffer og skabe, så der gik ikke lang tid, før det ellers så (næsten unaturligt-) ryddelige køkkenbord var fyldt op med ting, som vi havde 'reddet' fra Adam, og som nu krævede at blive forflyttet til sikrere steder.. Efter 6 år har man altså glemt, hvordan det er at have små børn, kan vi konstatere..

Nu har vi været hjemme i nogle dage, og alt er vel - det går bare deruda´ hos familien Rasmussen, vi er så småt ved at være igennem vasketøjet fra de sidste par dage i Joburg og turen hjem, vi har fået mad at spise hver dag, på trods af stort behov for hygge, leg og en del bleskift, og der har tilmed været tid til en Føtex-tur i klapvogn og en tur på Rådhuset for at melde Adams hjemkomst. Man skulle jo egentlig tro, det var nok at komme med div. papirer og hans danske pas, men nej, Adam selv skulle også 'møde op'.. Hmmm..skulle vi mon også slæbe vores nyfødte barn med på Rådhuset 2 dage efter fødslen, mon?? Bare for lige at se OM det mon også kunne have sin rigtighed at vi havde fået et barn? Kunne nogen finde på at 'lade som om' de havde adopteret et barn - taget orlov, fået lavet pas, fået plejetilladelse og alt det andet, man gør - bare for sjov?? Nå, men de skulle selvfølgelig også have lov at nyde synet af vores lille søn ;)

Efter Rådhusturen måtte vi straks videre for at købe div. børnesikringer til skuffer og skabe, for det 'rustikke look' (en 'pind med klods') vi har på den ene side af køkkenet og det mere 'futuristiske look/PlasticFantastic' (en plastikskruetvinge fra Rubens legetøjsværktøjsbænk) bliver vi ret hurtigt trætte af at se på, kan vi allerede nu fornemme..

Vi har i dag været ved lægen, som kunne se at Adams ører er LIDT lyserøde indeni, men det var ikke noget, der (længere?) krævede behandling. MÅSKE havde han et lille hul i trommehinden, men det kunne også være meget mørk ørevoks ;) Jeg har også fået ringet til sundhedsplejersken, som kunne huske Ruben og jeg, selvom det da efterhånden er 5 år siden, vi har haft besøg af hende sidst, hun kommer forbi midt i august.

I dag har kusine Karla - som i lufthavnen fortalte Ruben at hun til jul også får en lillebror - moster Kathrine og onkel Morten forbi med is og på torsdag kommer mormor og morfar på besøg, det glæder vi os til.

Adam sover hos os i soveværelset, han har nu meget brug for at vide, hvor vi er og skal trøstes og beroliges en del gange i løbet af aftenen, men han er glad og fuld af gåpåmod! Ruben er så stolt af ham, og kunne næsten ikke vente med at vise Adam frem til lægen i dag! Han er god til at lege med Adam og til at vise ham ting, dog er han ikke meget for at lade ham komme ind på sit værelse - i så fald skal han (Adam) bæres af én af os, for han må ikke røre Rubens LEGO! Men det er også helt i orden, Rubens værelse ville blive hærget i løbet af få minutter, hvis Adam fik frit lejde derinde! Adam nyder at være i haven og hygger sig både i hængekøje og på rutsjebane.

Det er ikke til at begribe at det kun er 3 uger siden, vi rejste til SA, sikke nogle fantastiske og livsomvæltende uger, det har været - tænk at vi efter 5 års ventetid har fået netop den dejligste søn og lillebror, vores helt egen Adam Lucky.

Nu vil jeg slutte for denne gang, jeg opdaterer måske bloggen ind imellem, men jeg kan ikke love at det bliver ret ofte. - Pludselig har vi ikke megen fritid ved bl.a. computeren længere..

There can be no keener revelation of a society's soul than the way in which it treats its children.
/Mandela

All we are saying..

is

;D

Pas i Pretoria

Så har vores Adam fået sit helt eget (midlertidige-) pas. Vi kørte til Pretoria, hvor Den Danske Ambassade ligger, sammen med Ann, Gert og Lucas.

Turen gik fint, på trods af travlhed på Sydafrikas mest trafikerede vej - vejen mellem Joburg og Pretoria. Phinneas, chaufføren fra Impilo, viste os lidt rundt i Pretoria, inden vores aftale på ambassaden, så vi bl.a. fik set parlamentsbygningen.

Det gik fint på ambassaden, vores dokumenter blev tjekket, Adams pas blev lavet, 310 rand blev betalt, en ble blev skiftet på ambassadens toiletgulv, Adam kiggede ind på et par kontorer og endnu et hurtigt familiebillede blev taget, inden turen igen gik tilbage til Joburg og Janes Place.

Adam har det OK, er sit glade jeg, spiser og drikker fint, men maven er stadig ikke i orden - vi satser dog på, Imodium´en når at hjælpe til flyturen i morgen!

Vi har nu spist et sidste, lækkert aftensmåltid med Ann og Gert, inden vi alle rejser hjem i morgen - nogen af os senere end andre. De skal afsted ved 19-tiden (over Frankrig til Kastrup) og vi er de heldige vindere af afgangen kl. 23.55 mod Amsterdam!! Vi har været meget glade for at være både i Durban og Joburg med familien Mortensen. Man kommer ret tæt på hinanden, når man bliver forældre 'sammen', bor dør om dør og deler stue og køkken - og stor lykke og de frustrationer, der også følger med, når man er nybagte forældre - om det så er til nr. 1 eller nr. 2!

Nu, hvor vi kan se enden på vores rejse efter vores vidunderlige yngste søn og lillebror, er det dejligt at kunne sige at vi glæder os til at komme hjem. Vi glæder os til at komme i gang med vores helt almindelige familieliv, nu som en familie på 4! Men selvom vi er en 'helt almindelig familie på 4', er vi dog også en nybagt adoptivfamilie, og derfor vil vi gerne lige minde om nogle regler, som vil gælde det første stykke tid - det er formuleret som er det skrevet af Adam, og hvis det er læst før, så er det nok på andre adoptanters hjemmesider:

Jeg glæder mig til at møde Jer. Jeg vil gerne lege med jer, men I må ikke tage mig op. Vi kan tale og lege sammen, mens jeg sidder på gulvet eller hos min far og mor. Til at begynde med er jeg nødt til at vide, at tæt fysisk kontakt, får jeg hos mor og far.







2. Giv mig ikke mad og drikke. Jeg skal lige lære, at det er far og mor der dækker mine fysiske behov. Hvis I tror jeg er sulten, så kald på min far og mor.






3. Bring mig ikke uden for mine forældres synsfelt. Jeg kan godt blive bange og utryg, hvis jeg ikke ved hvor de er, eller hvis jeg ikke kan se dem.






4. Hvis jeg er ked af det eller græder, så kald på min far eller mor. Jeg skal nemlig også lære, at det er hos mine forældre jeg skal søge trøst.






5. Hvis jeg selv kommer og vil op, så led mig venligt men bestemt hen til min mor og far.






Jeg håber, I alle vil hjælpe mig I den første tid. Jeg er sikker på at min mor og far nok skal sige til, når jeg er klar til nye udfordringer.

Nu vil de tre ældste medlemmer af familien Rasmussen hygge sig lidt ved dieselovnens skær (!) i Janes stue, inden vi for sidste gang overnatter i Sydafrika. Af hjertet TAK for alle de dejlige hilsener, vi har fået fra Jer, som har fulgt vores rejse efter vores Adam, det har været utroligt rørende!

Én af de dage..

Denne dag er heldigvis ved at være slut! Jens og jeg er først lige blevet færdige med aftensmaden her kl ca 21.15, for vi har været på hospitalet med Adam. Hans mave er begyndt at give problemer igen, så Jane kørte os ind på hospitalet, hvor vi tog på skadestuen med ham. Ingen feber men stadig lidt øreinfektion i venstre mellemøre, så han har fået noget penicillin og noget til maven - og Imodium til at stoppe diarreen igen, så vi kan flyve hjem fredag nat (forhåbentlig-) uden at skifte ble konstant. - Lad mig sige det sådan: I dag er jeg sikker på, vi har rundet det 120. bleskift her i Sydafrika - på 12 dage, that is!

Adam tog det fint i venteværelset, men var ikke så tryg ved at blive undersøgt af lægen. Det gik dog alligevel OK, trods lidt gråd. Men altså, hvor er det besværligt med lægebehandling i andre lande, hvor man skal udfylde en masse papirer, og bagefter vente på at få en regning, derefter vente på at betale etc. Men omvendt så skal man jo bare prise sig heldig fordi man i det hele taget kan tage til et privat hospital og få lægehjælp, modsat millioner af andre mennesker i verden..

Ellers har vi været hos Impilo i dag, hvor vi skulle have talt med lederen, Sue, men hun var meget stresset pga. en krise med den amerikanske ambassade, så hun undskyldte meget, men hun måtte overlade os til en af sine medarbejdere, og det var også helt fint. Vi fik frokost, sandwiches, og en snak med lederen af 'the nursery' hos Impilo, som også fungerer som et mindre børnehjem, de har plads til 16 børn. Vi så nogle af børnene, bl.a. da Adam skulle skiftes, og de har det helt sikkert fint dér, alt taget i betragtning, men man får bare lyst til at tage alle børnene med hjem!! Vi fik udfyldt papirerne, som skal med på den danske ambassade i Pretoria i morgen, og efterfølgende blev vi kørt til en express-fotograf for at få taget pasfotos af Adam og Lucas.

Da vi kom hjem, kunne vi efterhånden konstatere at det var ved at være slemt igen med Adams mave, men mellem et par bleskift nåede jeg dog alligevel at tjekke min mail - og her var der så en besked fra banken om at de havde spærret mit VISA grundet mistanke om misbrug - ARGH!! Så måtte jeg jo ringe til banken i DK, hvor der så var problemer med teknikken, så jeg måtte ca hænge i røret i 20 minutter, inden nogen kunne fortælle mig, hvorfor kortet var blevet spærret! Og det var så pga. en forespørgsel fra SA ang. et beløb, som de skulle hæve - om det kunne have sin rigtighed? Jeg fattede det ikke helt, men jeg kunne da fortælle at beløbet var rigtig nok - 8210 Rand for vores ophold på Idube B&B i Durban! Og da jeg nu havde bekræftet det, kunne mit kort så åbnes igen!

Endnu et bleskift, og SÅ var det, vi besluttede at tage på hospitalet, og nu er vi så tilbage, hvor dette indlæg startede. Og nu gider jeg ikke mere i dag - nu vil jeg i seng. Og inden jeg lægger mig til at sove, vil jeg lige igen minde mig selv om, at det kan godt være, jeg flere gange i dag har sagt at 'nu er det bare for meget, altså', men jeg kan sove trygt og godt sammen med min familie, med elektrisk hegn rundt om huset og 'panic button' ved siden af sengen, få min aftensmad serveret og mit vasketøj vasket OG blive kørt direkte på hospitalet med min søn og få lægehjælp uden nogen problemer, fordi jeg er født i den priviligerede del af verden. Selvfølgelig har man lov at brokke sig over en dårlig dag, men ind imellem har man (jeg!) også godt af at få sat tingene i perspektiv!

I morgen går turen til Pretoria, så Adam kan få sit midlertidige pas med sit nye, fine pasbillede :)

Sleep tight, don´t let the bed bugs bite :D

Summer in The City

OK, jeg kan godt se at overskriften er i skærende kontrast til den foregående, men den er nu stadig passende, for dagen i dag har stået på hygge og afslapning i Janes (vinter-)solrige have.

I morges overvejede jeg ellers at overskriften på dagens indlæg burde være Slippery when wet, fordi dagen i dag var den første, hvor vi alle 4 kom i bad på den samme dag. Og især Adam er 'slippery when wet', for han bliver vasket med oliesæbe, pga. meget tør hud, og får kokosolie i håret - men Joe Cocker vandt over Bon Jovi, overskrift-wise ;)

Vi har bare hygget og leget i haven hele dagen, Jens var glad for endelig at få brug for de shorts, han har slæbt med, og Ruben har hoppet på trampolin og lavet mosaik (igen), og Adam har gynget og leget lidt i sand - og begge drenge har forsøgt at komme i kontakt med katten, Tigger, som ikke er SÅ vild med for megen kontakt, men lidt blev det da til. Vi fik den lækreste frokost serveret i haven, incl. hjemmelavet øko babymad. Og da det blev tid til aftensmad, fik vi Strudse-pie med kartoffelmos - UHM :D Måske står opskriften i den Sydafrika-kogebog, du nævner, mor ;) Desserten var den mest fantastiske, mørke chokolademousse, jeg nogensinde har smagt - virkelig!!

I morgen skal vi til frokost hos Impilo - og Jane skal nok sørge for, vi får en solid morgenmad inden, just in case, Benedicte ;)

Vi har i dag bekræftet vores billetter hjem, vi ankommer i Billund på lørdag ca 14.15 fra Amsterdam. Alle, der har tid og lyst, er velkomne til at hilse på i lufthavnen. Vi har også målt og vejet Adam (godt 9 kg, 75 cm), og vi håber meget på at få en cradle/lift til ham i flyet på vejen hjem (derfor målene - de skal sendes til vores rejsebureau!).

Jeg ligger nogle billeder ind i det forrige indlæg, det fik jeg ikke gjort i går. Om lidt vil vi igen se dyner - heldigvis var natten til i dag knapt så kold, som den forrige, så vi sov alle fint. NatNat fra The Rasmussen Family i Joburg, ZA!

Baby, it's cold outside

Det er KOLDT her i Joburg, når solen går ned ved 17-tiden - det er jo vinter! Om dagen er det skønt med ca. 17 grader, men om aftenen og natten er det altså koldt, for Janes Place - som de andre huse - er jo ikke ligefrem isoleret.

I nat frøs jeg supermeget, så jeg havde det ret skidt her til morgen, men jeg måtte tage mig sammen, for kl. 11 fik vi besøg af en socialrådgiver/sagsbehandler fra Impilo, Shaney. Hun kom for at høre, hvordan vi har det og for at fortælle om planerne for resten af ugen. Onsdag skal vi til frokost hos Impilo + have de sidste dokumenter og torsdag skal vi til Pretoria, som ligger ca 1 1/2 times kørsel væk, for at få lavet pas til Adam og Lucas på den danske ambassade.

Over middag kørte vi til Rosebank, som er et shoppingmall, hvor der bl.a. er et afrikansk marked, hvor vi selvfølgelig fik købt en del - dog gik vi ikke helt amok, for vi skal jo også have plads i kuffert + rygsække. Jens fandt en Quicksilver-butik med 50 %, og så var han jo glad, og jeg fandt en børnetøjsbutik, hvor de havde et tøjmærke, der hed Lucky 8, og så var jeg jo selvfølgelig nødt til at købe en bluse til Adam, hvor der står Lucky på! Vigtigst af alt: Både Ruben og Jens fandt vuvuzelaer i de sydafrikanske farver, og det viser sig at også Adam er meget begejstret for vuvuzelaer!!

Her i Joburg kører vi i taxa, når vi skal ud - vi må ikke rigtigt gå nogen steder, vi skal køres til de steder, vi gerne vil. Der er selvfølgelig mange steder, vi gerne ville se her i Joburg og omegn, men der er ikke rigtig tid og en del steder er ikke rigtig egnet til børn på Rubens alder - fx blev vi frarådet Apartheid-museet af Lisa, vores chauffør fra i går, for hun sagde at det var FOR 'in your face' for Ruben. Det må blive når Adam er gammel nok!

Det er utroligt at se, hvordan Adam udvikler sig i disse dage og hvordan hans tilknytning til os lige så stille bliver stærkere dag for dag. Han vil gerne smile til andre, men hvis de taler for længe til ham eller forsøger at tage ham op, som fx Shaney gjorde i dag, så begynder han at græde og rækker ud efter os. Det er rørende og dejligt at opleve, for det er jo sådan det skal være. Han skal vide, hvor han hører til og hvem, der passer på ham. Det betyder også at han nu har sværere ved at lægge sig til at sove, og han har ind imellem brug for at blive beroliget om natten og vide at vi er der.

Hvis han ikke kan se Jens, kigger han ofte spørgende på mig og siger 'BA!' - det er helt tydeligt hans ord for Far. Når jeg fx kommer ind på værelset, rækker han altid ud efter mig og tager mit ansigt i hænderne og giver mig et stort, vådt babykys. Han er generelt en meget glad dreng, som griner meget, synger, klapper mm, men han er også god til at 'sige fra', når han er utilfreds med noget. Faktisk siger han fra på en meget højlydt facon!!

Vi får ikke lige lagt billeder på dette indlæg i aften, det må vente til i morgen, hvor vi satser på at have en stille og rolig dag herhjemme. Vi har netop spist sent aftensmad sammen med Gert og Ann og planlagt, hvad vi vil have til morgenmad, frokost og aftensmad i morgen sammen med Jane. Det er et 'ritual', vi gennemgår hver aften, for vi kan få præcis, hvad vi ønsker. Luksus! Ruben laver lige lidt mosaik ( vi måtte købe en ny pakke i en legetøjsbiks i dag, for han hygger sig meget med det om aftenen hernede, så han var 'løbet tør'), og om lidt er vi på vej i seng. Håber, I hygger Jer hjemme i varmen, jeg vil nu krybe ned under en dobbeltdyne og 2-3 tæpper sammen med Jens og satse på, det bliver varmere i nat!

Circle of Life

I dag tog Ruben, Adam, Jens og jeg til en løvepark. Det var en rigtig god dag, vi fik klappet nogle søde løveunger, set både 'Timon' og 'Pumba' fra Løvernes Konge (eller i hvert fald nogle familiemedlemmer..) og kørte rundt i ca 4 timer og så løver, næsehorn, zebraer, geparder, gnuer, springboks, bøfler, slanger, krokodiller mm. Det var en superflot tur, det var selvfølgelig ikke Kruger Nationalpark, men det var virkelig godt.

Vores chauffør, Lisa, var rigtig god med Ruben, han fik lov at sidde foran inde i parken sammen med hende, og hun var rigtig god til at forklare ham om dyrene på langsomt engelsk, så vi kunne oversætte, og nogle af forklaringerne kunne han forstå af sig selv. Vi var afsted i alt 7 timer, så der var også tid til lidt leg på legeplads og en picnic, som Manuel fra Janes Place havde lavet til os - Uhm :)

I dag, d. 18.7 er det Madiba Day, dvs. Mandela Dag, Mandelas fødselsdag, hvor alle sydafrikanere opfordres til at bruge 67 minutter på at gøre noget godt for dem, der har brug for det - ligesom Mandela gav 67 år af sit liv på at bekæmpe ulighed og Apartheid. Lisa (som er hvid) fortalte en smule om sine oplevelser med Apartheid, og hun blev så berørt af det, at hun faktisk begyndte at græde, mens hun kørte.

Adam og Ruben havde begge en god dag, men var også begge meget trætte på turen hjem.

Vi er alle meget trætte nu, så det bliver et kort indlæg. Jeg forsøger at vedhæfte et par billeder, men forbindelsen er dårlig (TIA, som Lisa sagde - 'This Is Africa'!).

The Boys - and Mom - are back in Town

Følgende indlæg blev skrevet i går, men internetforbindelsen røg, inden jeg fik det publiceret. Jeg satser på at skrive mere i aften:

Så er vi ankommet til Cherub Connections, kaldet Janes place, og dermed tilbage i Joburg.

Flyturen fra Durban gik heldigvis fint, Adam fik en flaske og lidt mad undervejs, og han klarede det bare så godt, og det samme gjorde Ruben, som ellers havde været lidt bekymret for om vi kunne hjælpe ham med at holde ham for ørene, mens vi lettede, for han bryder sig ikke om take-off. Det gik dog heldigvis også fint, Jens holdt ham lidt for ørerne, og kort efter var han fuldt optaget af at kigge ud af vinduerne for at se ned på KwaZulu-Natal - Zulu-regionen, som Durban er en del af. Et smukt, smukt syn, og det fik os faktisk til at ønske at vi havde kørt i bil til Joburg i stedet for at flyve - det må vi gøre, når vi kommer tilbage engang, turen skulle tage ca 5 timer. Faktisk skulle Tracy fra vores B&B køre med familien til Joburg i dag på besøg, og hun siger, det er en utrolig smuk tur. Ruben gjorde dog mig noget nervøs på flyturen, for 2 gange råbte han pludselig Se, der er røg! Det var så bare fra nogle skorstene i hhv. Durban og Joburg!!

Det var trist at sige farvel til Tracy og hendes familie, men det var også skønt at ankomme til Janes, som vi har hørt så meget godt om.

Her er fantastisk, stedet ligger kun ca 10 minutter fra lufthavnen, hvor vi blev hentet i en SUV (selvfølgelig med brudsikre vinduer, som man jo gør her..). På vej fra flyet til lufthavnen i en lufthavnsbus fjollede Ruben i øvrigt med en ældre indisk mand, som blev ved med at snuppe - Rubens kasket, og 'tryllede den frem igen' - det var sjovt at se, hvordan han og Ruben kommunikerede uden at forstå et ord af, hvad hinanden sagde :)

Tilbage til Janes: Man ankommer ude fra vejen, som ligger nærmest inde i (udkanten af-) byen, men bagsiden af huset og dermed haven ligger direkte op til en højderyg med 'bush' - på forsiden er det nærmest 'amerikansk forstad' (dog med elektrisk hegn hele vejen rundt!) og bagsiden er 'Afrika' - fascinerende!

Her er koldt, men da vi ankom i eftermiddag var der sol i haven, hvor der er liggestole, en lille pool (som Jens VIL i - på trods af kulden), klatrestativ og trampolin. Jane er utrolig sød, og det samme er kokken Manuel. Vi har fået et dejligt værelse med et rigtigt puslebord (Note to self: Sæt ALTID pris på et rigtigt pulsebord!), og stuen og køkkenet er rigtig dejligt. Vi skal ikke engang selv sterilisere vores sutteflasker, det ordner Manuel - og hver dag bager han kage til os om eftermiddagen, og Jane tilbereder det aftenmåltid, som vi måtte ønske - i dag fik vi stegt kylling med kartoffelmos, ostegratineret blomkål og sovs (ja, SOVS!) - comfortfood, Uhmm..lækkert efter en uge med fastfood!

Vores dejlige lillebror ligger nu og sover sødeligt i sin seng, når jeg har skrevet dette færdig, skal Ruben og jeg lave lidt mosaik mens Jens overfører billeder, og SÅ skal vi på hovedet i seng, for klokken nærmer sig jo 21 ;)

Adams mave har det tydeligt bedre, det er bare så dejligt! Vi krydser fingre for, det fortsætter!

Igen: TAK for alle jeres søde hilsener her på bloggen, på mails, Facebook mm - det er dejligt med hilsener hjemmefra, dog beklager jeg, vi ikke får svaret personligt, det har vi ikke rigtig tid til - men alle hilsener bliver læst og værdsat, og hilsener til Ruben bliver selvfølgelig læst højt for ham (Tak for din i går, kusine Line - Ruben glæder sig også til kæmpe med sværd med dig og Adam :D  ).

Joburg, signing out ;)

Sidste dag i Durban

I dag har Ruben og Jens været i uShaka sammen med Ann, Gert og Lucas for at se hajer, delfiner, pingviner og spændende fisk. Det har været en rigtig god dag, det var et rigtig flot akvarium inde i et gammelt dampskib, som lignede et spøgelsesskib. Ruben fik selvfølgelig købt en plys-pingvin, og den skal selvfølgelig hedde Stine - for Ruben og hans moster Stine er vilde med Roben og Knuds Tine Pingvin (som de oversætter til Stine Pingvin).

Adam og hans mor hang i stedet ud herhjemme, for vi ville ikke risikere at han 'sprang læk' (måske flere gange..) i løbet af dagen. Det virker dog som om hans mave er en SMULE i bedring, så det gik fint med at være alene hjemme ;)

Vi har nu fået pakket en smule, resten må vente til i morgen. Vi skal køre herfra kl 10 og flyve ca kl 12, og så går turen til Joburg. Jeg er spændt på flyveturen med Adam, men det er heldigvis kun en times tid. Det er lidt trist at skulle forlade Durban, som jo altid vil have en særlig plads i vores hjerter, ligesom La Paz. Vi kunne sagtens bruge mindst en uge endnu her, der er mange ting, vi gerne ville have set og gjort. Fx ville vi gerne have været inde at se det nye stadion, man kan bl.a. komme op i en kabelbane og se det hele fra oven, det skulle være en stor oplevelse. Jeg ville selvfølgelig også gerne have været i uShaka og have været ved stranden. Jens ville meget gerne have været ude at surfe, det skulle være noget helt særligt her i Durban. Men de ting må vi gøre, når vi engang vender tilbage hertil, men i første omgang skal vi tilbage til La Paz, det taler Ruben meget om.

Det bliver spændende at komme til Joburg, men der skulle være meget koldt. Vi synes, her et koldt i Durban om aftenen og natten (dvs efter kl. 17!), men det er noget koldere i Joburg. Vi skal nok pakke os godt ind, mormor ;) Jeg vil slutte for nu, vender tilbage i morgen aften - fra Johannesburg, ZA!

 - Adam siger: 'YO! (Don´t) Star(t) Wars ;D

Kernesund Familie?

Efter en lang nat med mange bleskift og to x udskiftning af alt tøjet besluttede vi at tage til lægen med Adam i morges. Lægen mente at han har en (mindre?) øreinfektion, og den er nok også skyld i diarreen. Så nu har vi fået noget penicillin, som gerne skulle hjælpe på ørerne - til gengæld skulle det så også give EKSTRA løs mave, om muligt!! Vi fik også recept på Imodium mod diarre og nogle dråber, som skal hjælpe på tarmfloraen. Lægen mener nemlig også at han ikke skal have alm. mælk men i stedet skal vi give ham soyamælk. Det har vi nu købt, og han drikker det heldigvis gladeligt - vi synes dog, det er lidt ironisk at vi nu skal til at købe soyamælk, for det første, man (vi) tænker på, når vi hører 'soya' er det der langt ude 'Kernesund familie'-koncept. Men omvendt så har vi dog hørt før at bl.a. afrikanske børn ofte har svært ved at nedbryde komælk. Lægen sagde dog at ost, mælk i mad o.l. var fint nok, vi skulle bare passe på med ren mælk.

På lørdag skal vi jo flyve til Joburg, jeg håber virkelig at penicillinen kan nå at hjælpe på Adams ører - ellers bliver det en hård tur for ham, lille pus!



På klinikken, hvor lægen havde kontor, kunne man også få Botox-behandlinger mod rynker - vi så flere smarte damer, som lige kom ind for en behandling, og jeg må sige at jeg lige et kort øjeblik overvejede om man liiige skulle have en 'opstrammer' - jeg føler mig ikke ligefrem som den hotteste mor i dag - fx har jeg stadig den t-shirt, jeg sov i, under en sweatshirt i dag - nåede sørme ikke lige i bad.. Men jeg er faktisk fuldstændig ligeglad, det må vente til i morgen.


Vi skulle egentlig have været i Ushaka-akvariet i dag, men det måtte vi jo så droppe. I morgen tager Ruben og Jens dertil sammen med Ann, Gert og Lucas. Jeg regner med at blive hjemme med Adam - hvordan jeg så klarer bleskiftene selv, må vi jo så se - om ikke andet, så må vi jo 'flytte ind' på badeværelset, indtil Jens er hjemme igen ;) Og jo, normalt har jeg ikke problemer med at skifte ble, men disse kræver altså 4 hænder - 2 til at holde Adams hænder og 2 til at skifte bleen og 'gøre rent'! Men Ruben skal bare have lov at besøge det akvarium, her er både store hajer, delfiner, pingviner o.m.a. og det har han glædet sig meget til!!

I eftermiddag tog Ruben, Jens og Gert i en 'japansk have' - det var vist mest bare en hyggelig park, men det var fint, for de havde vist en god tur. Adam og jeg sov middagslur imens.

Ligesom Jens og jeg er Ruben træt her til aften: 'Jeg er træt efter alt det adoptere og skifte ble og alt det.' Men samtidig er han også bare så stolt af at være blevet storebror og tænker meget på, hvad familien derhjemme vil sige, når de møder os i lufthavnen: 'Jeg er den heldigste storebror, og jeg er den heldigste fordi jeg har dig, og far og Adam! Og mormor er den heldigste mormor, for hun har TRE børnebørn. Og tror du ikke Karla synes, hun har den heldigste fætter, fordi han har fået en lillebror?'

Tænk at det i morgen er en uge siden, vi fik Adam i armene første gang? Tid er meget relativ, for på en måde kan jeg ikke forstå, vi allerede er halvvejs i vores rejse, men samtidig føles det som om vi har haft ham hos os altid.

Jeg orker ikke at lægge billeder på i dag, håber at lægge nogen på fra Jens og Rubens Ushaka-besøg i morgen. Klokken er 19.40 og jeg er den sidste, der går i seng ;)

Krøller eller ej, vi elsker VORES børn..

Vi håber alle på, at de må få,
alt det de ønsker sig,
om de er 4 eller 60
har krøller eller eeeeeej :D

Nogen gange kan man simpelthen ikke finde ord, der er store nok, og så er det jo godt at man kan sin melodi grand prix-klassikere!

Adam er nu helt og aldeles vores søn og lillebror - det er så fantastisk! Alt, hvad jeg forsøger at skrive, kommer til at lyde banalt, men jeg kan sige at jeg føler mig så uendelig taknemmelig og så utrolig velsignet!

Tracy fra vores B&B kørte os til frokosten med vores socialrådgivere, plejemoderen og Sue fra Impilo. Det var hyggeligt. Efterfølgende kørte vi til retten sammen med Adams plejemor, Glennis. Vi tog afsked med hende, det var meget rørende! I retten ventede vi først et kort stykke tid. Dog alligevel længe nok til at Adam selvfølgelig skulle skiftes akut midt på en bænk i venteværelset!! Vi fik underskrevet de sidste papirer hos en 'clerk' inden vi kom ind til dommeren. Vi gav selvfølgelig hånd, og Adam rakte også ud og gav hånd :) Dommeren spurgte Ruben om han kunne tale engelsk og han ville selvfølgelig vide, hvad hun spurgte om, og han fik svaret 'a little bit' ;) I det hele taget vil han helst vide alt, hvad der bliver sagt - alle, vi har mødt, er meget søde til at tale og spørge til ham på engelsk.

Selve handlingen gik hurtigt, dommeren tjekkede alle vores papirer, og imens legede Adam på gulvet. Han tabte så noget legetøj, og kom med et hyl - det fik dommeren til at kigge op og sige (som om hun talte for Adam på 'babysprog)': What are you doing, you´re cramping my style!! :D

Da alle papirerne var tjekket, sagde hun at alt var i orden  - det var SÅ godt at høre!! Jeg vågnede nemlig i nat og nåede at tænke på ALT, der måske kunne være galt med papirerne..TÆNK nu, hvis vi fx havde overset et dokument eller dommeren var syg eller noget helt andet gik galt?? Men hun sagde TILLYKKE og så blev det officielt - vi er nu Adams forældre!! Vi fik taget et par billeder og fik taget afsked med vores søde socialrådgiver, May. Sikke et fantastisk menneske!

Endelig kunne vi køre hjem sammen med Ann, Gert og deres Lucas - nu som fuldgyldige forældre til vores skønne drenge. Fantastisk!

Lille Adam syntes vist, det var utroligt hårdt at få forældre, for han gik fuldstændig omkuld på vej hjem, og han kunne bæres direkte ind i sengen. Vi har et billede fuldstændig mage til af Ruben, som også faldt omkuld efter den sidste tur i retten.

Efter et par timers hygge gik vi 4 op at handle, jeg havde Adam i bæreselen - det er så hyggeligt, han sidder så godt i den! Vi fik købt noget take-away til aftenmad, og nu sidder vi så og slapper af og hygger med champagne, som vi har fået af Tracy.

Jeg vil slutte nu og igen sige tak for alle jeres søde hilsener til os :) Flere billeder følger i morgen, strømmen er lav!

Adam Vuvuzela Rasmussen..

..eller: Her går det godt. Send flere bleer!

Det har været en lang dag, vi vil snart se dyner - klokken er jo også snart 21!!

Vi blev hentet kl. ca. 10 af vores socialrådgiver, May, Ann og Gerts socialrådgiver og Glennis, plejemoderen. Så drog vi ud på biltur i Durban for at se 'relevante' steder. Jeg kan sige så meget at det bestemt ikke føles rart at køre rundt i en stor bil og fotografere fattige områder, det var en meget, meget grænseoverskridende oplevelse, men samtidig - som vores 'guider' pointerede - ved vi jo godt at det er relevant for os og vores børn, og som det andet pars socialrådgiver sagde, så får det én til at sætte pris på, hvad man har!

Måske var det karma, der ramte os, for undervejs på turen gik vores kamera i stykker! Gert tog dog billeder, som vi så kan få, men der var intet at gøre - vi måtte have nyt kamera!

Efter Adams og min middagslur gik turen derfor igen til 'Gateway ', hvor vi fik købt både kamera, Springbuks-rugbytrøje til Jens, BafanaBafana-trøje til Adam (og måske Ruben, han ved endnu ikke, om den er noget for ham.. Men så kan den gemmes til Adam!), sweatshirt til mig (det er superkoldt om aftenen, og jeg har nu gået med den samme trøje hver aften  i en uge..), 'South Africa' Havianas-klipklappere, bluser til drengene og ikke mindst lidt mere Lego til Ruben!

Og nu til overskriften:
Adam har den mest gennemtrængende stemme, når han er utilfreds! Han skriger SÅ højt!! Han skriger/græder ikke ofte, men når han gør, så kan det høres overalt! Det kan godt være, det er forbudt at blæse i vuvuzela i Gateway, men det ville alligevel ikke kunne høres, når Adam er på shoppingtur! Han klarede det meste af turen i fin stil, men lige før aftensmaden var bleen lækket (igen!), så vi måtte igen skifte ble (og ALT tøjet!!) på den mest besværlige måde på et offentligt toilet, og efter det, var han, forståeligt nok, i superdårligt humør. Vi tog ind for at spise, og han skulle have mad i munden konstant, for at holde det gode humør - der røg min lækre pastaret ;) Så snart han og jeg var færdige, måtte vi gå ud, for han larmede, så resten af gæsterne i restauranten ikke kunne tale sammen over maden. Så Adam og jeg stod ude foran restauranten, mens de andre spiste færdig. Heldigvis blev han dog glad igen, da han kom op og fik nogle flyve- og kildeture - dejlige, dejlige dreng :)

Vi har fundet den sødeste chauffør herned, Victor, han kørte os igen i dag. Vi har aftalt at han skal køre os til Ushaka Marine World på torsdag sammen med Ann, Gert og lille Lucas. Ruben er glad for Victor, ligesom han er helt vild med Ann og Gert, som han pjatter meget med - fx fortæller Gert konstant de platteste vittigheder! Både Ann, Gert og Victor kalder Ruben for 'Mr. Ruben' og især er det fedt, når 'Mister Ruben´s got The Power' - så kan Ruben nemlig åbne vores elektroniske gates ind til vores Bed&Breakfast med fjernbetjeningen, når vi kommer kørende i taxa - SEJT!

Ruben klarer det fint hernede, men selvfølgelig har han fået et par 'melt downs' ind imellem - fx i dag, hvor han blev frustreret på vej hjem fra køreturen, for det er vist hårdt for ham at han ikke forstår, hvad vi taler med andre om på engelsk. Så føler han sig udenfor. Han har også nogle anfald af jalousi, hvor han synes, vi snakker for meget med Adam, og han vil have os for sig selv, men det går over igen, og han er meget glad for sin lillebror. Jeg synes, han klarer det flot, alt taget i betragtning. Vores store, dejlige dreng - jeg er så stolt af ham!

I morgen skal vi spise frokost med Sue fra Impilo, organisationen som varetager adoptionerne i Sydafrika, og vores socialrådgivere og plejemødrene i morgen, og herefter skal vi i retten :)

Jeg vil slutte med at ønske god tur til skønne Sydafrika til Charlotte, Lars og storesøster Maria, som skal hente deres lillebror, Zamo, i Durban i næste uge, og som derfor rejser til Cape Town i morgen. Vi ønsker Jer en fanatstisk rejse :)

Jeg beklager, billederne kommer i en mærkelig rækkefølge - ved ikke helt, hvad der lige sker.

Durban, Dagen Derpå!

I går aftes sluttede World Cup. Ruben, Zakumi, Jens og jeg så kampen mellem Spanien og Holland, dvs. det var dog kun Zakumi, Jens og jeg der så at Spanien vandt - Ruben faldt i søvn hos mig og måtte efterfølgende bæres i seng. Men det var dejligt at 'fordboldhygge' lidt med ham.

Da kampen (endelig-) var slut, kunne vi høre en masse brag fra fyrværkeri nede fra stranden her i Durban som en fejring af afslutningen på World Cup - vejret var ellers superdårligt med regn og blæst, men fejres, det skulle der. Det var hyggeligt at falde i søvn til en blanding af Adams sovelyde og festligt fyrværkeri :)

Adam har stadig dårlig mave, men han har det ikke skidt ellers - er glad og spiser + drikker, så vi tror, han er ved at få tænder. Det er jo egentlig også på tide, når man er 12 mdr ;) Vi har været på apoteket og har købt lidt forskelligt til ham. I dag måtte vi akut låne et baglokale på en restaurant, for de havde intet toilet - så Adam blev skiftet på et gammelt køleskab ude bagved (ikke i!) køkkenet.

Ruben og Adam var i bad sammen for første gang i morges, det havde Ruben glædet sig til, bl.a. fordi vi havde noget bade-legetøj med hjemmefra (fisk + fiskenet). Det blev dog lidt af en udfordring for Ruben, som havde glædet sig til at vise Adam, hvordan man 'fisker', for Adam ville jo egentlig helst bare plaske så højt som muligt og snuppe alle fiskene selv. Ruben var ret tålmodig, men synes vist at plaskeriet blev LIDT for meget - men så måtte vi jo fortælle at han selv var på samme måde, da HAN var lille - og det, synes han jo, var sjovt at høre om!

Klokken 10 fik vi besøg af vores (Adams) socialrådgiver, May, som ville høre, hvordan weekenden var gået. Hun er rigtig sød. Hun kommer og henter os igen i morgen sammen med Glennis (plejemoderen), og så skal vi ud og se nogle steder i området, som har haft betydning i Adams liv. Adams historie vil jeg i øvrigt ikke komme ind på i bloggen (eller andre steder), det er privat og kommer selvfølgelig kun Adam ved.

Det er lidt kedeligt vejr her i Durban i disse dage, det blæser og er relativt koldt (15-18 grader), men det skulle blive godt igen onsdag. Onsdag er DEN STORE DAG, hvor vi skal i retten og hvor vi officielt bliver Adams forældre *hjerterudoverdethele*

Jeg vil slutte dagens 'update' med at sige TILLYKKE, Mosters Karla, som bliver 3 år i dag - Store pige :) Vi ved jo, hun har været ked af at hendes fætter Rubse ikke kunne komme til fødselsdag og få boller hos hende i dag, men Ruben har fejret hende med det Sydafrikanske flag, og han har tænkt meget på, hvad hun mon lavede NU - på forskellige tidspunkter i løbet af dagen.. Han (VI!) har været ret misundelige på dem, der har været til kage og boller i dag! Håber, Karla har haft en forrygende fødselsdag med sine veninder i dag og familien i går :)