tirsdag den 13. juli 2010

Adam Vuvuzela Rasmussen..

..eller: Her går det godt. Send flere bleer!

Det har været en lang dag, vi vil snart se dyner - klokken er jo også snart 21!!

Vi blev hentet kl. ca. 10 af vores socialrådgiver, May, Ann og Gerts socialrådgiver og Glennis, plejemoderen. Så drog vi ud på biltur i Durban for at se 'relevante' steder. Jeg kan sige så meget at det bestemt ikke føles rart at køre rundt i en stor bil og fotografere fattige områder, det var en meget, meget grænseoverskridende oplevelse, men samtidig - som vores 'guider' pointerede - ved vi jo godt at det er relevant for os og vores børn, og som det andet pars socialrådgiver sagde, så får det én til at sætte pris på, hvad man har!

Måske var det karma, der ramte os, for undervejs på turen gik vores kamera i stykker! Gert tog dog billeder, som vi så kan få, men der var intet at gøre - vi måtte have nyt kamera!

Efter Adams og min middagslur gik turen derfor igen til 'Gateway ', hvor vi fik købt både kamera, Springbuks-rugbytrøje til Jens, BafanaBafana-trøje til Adam (og måske Ruben, han ved endnu ikke, om den er noget for ham.. Men så kan den gemmes til Adam!), sweatshirt til mig (det er superkoldt om aftenen, og jeg har nu gået med den samme trøje hver aften  i en uge..), 'South Africa' Havianas-klipklappere, bluser til drengene og ikke mindst lidt mere Lego til Ruben!

Og nu til overskriften:
Adam har den mest gennemtrængende stemme, når han er utilfreds! Han skriger SÅ højt!! Han skriger/græder ikke ofte, men når han gør, så kan det høres overalt! Det kan godt være, det er forbudt at blæse i vuvuzela i Gateway, men det ville alligevel ikke kunne høres, når Adam er på shoppingtur! Han klarede det meste af turen i fin stil, men lige før aftensmaden var bleen lækket (igen!), så vi måtte igen skifte ble (og ALT tøjet!!) på den mest besværlige måde på et offentligt toilet, og efter det, var han, forståeligt nok, i superdårligt humør. Vi tog ind for at spise, og han skulle have mad i munden konstant, for at holde det gode humør - der røg min lækre pastaret ;) Så snart han og jeg var færdige, måtte vi gå ud, for han larmede, så resten af gæsterne i restauranten ikke kunne tale sammen over maden. Så Adam og jeg stod ude foran restauranten, mens de andre spiste færdig. Heldigvis blev han dog glad igen, da han kom op og fik nogle flyve- og kildeture - dejlige, dejlige dreng :)

Vi har fundet den sødeste chauffør herned, Victor, han kørte os igen i dag. Vi har aftalt at han skal køre os til Ushaka Marine World på torsdag sammen med Ann, Gert og lille Lucas. Ruben er glad for Victor, ligesom han er helt vild med Ann og Gert, som han pjatter meget med - fx fortæller Gert konstant de platteste vittigheder! Både Ann, Gert og Victor kalder Ruben for 'Mr. Ruben' og især er det fedt, når 'Mister Ruben´s got The Power' - så kan Ruben nemlig åbne vores elektroniske gates ind til vores Bed&Breakfast med fjernbetjeningen, når vi kommer kørende i taxa - SEJT!

Ruben klarer det fint hernede, men selvfølgelig har han fået et par 'melt downs' ind imellem - fx i dag, hvor han blev frustreret på vej hjem fra køreturen, for det er vist hårdt for ham at han ikke forstår, hvad vi taler med andre om på engelsk. Så føler han sig udenfor. Han har også nogle anfald af jalousi, hvor han synes, vi snakker for meget med Adam, og han vil have os for sig selv, men det går over igen, og han er meget glad for sin lillebror. Jeg synes, han klarer det flot, alt taget i betragtning. Vores store, dejlige dreng - jeg er så stolt af ham!

I morgen skal vi spise frokost med Sue fra Impilo, organisationen som varetager adoptionerne i Sydafrika, og vores socialrådgivere og plejemødrene i morgen, og herefter skal vi i retten :)

Jeg vil slutte med at ønske god tur til skønne Sydafrika til Charlotte, Lars og storesøster Maria, som skal hente deres lillebror, Zamo, i Durban i næste uge, og som derfor rejser til Cape Town i morgen. Vi ønsker Jer en fanatstisk rejse :)

Jeg beklager, billederne kommer i en mærkelig rækkefølge - ved ikke helt, hvad der lige sker.





3 kommentarer:

  1. Kæreste Metteline, Jens, STORBROR Ruben og Adam

    Tak for hilsen og i morgen er det pakkedag. Vi er blevet færdige med en stor del af træteresse og stenteressen er rigtig godt på vej.
    Maria har svæt ved at falde i søvn, da hun glæder sig så meget - så nu sover hun de sidste 2 nætter inde hos os.
    Vi nyder meget at læse jeres dagbog og tror at vi får vores søn på samme måde som jeres.
    Maria spørger ofte til Ruben og hans lillebror, og hvad tror du nu de laver !
    Forsat godt ophold i SA og det her er nok en af de sidste hilsner fra os fra DK.
    Mange knus og tanker
    Lars, Maria og Charlotte

    SvarSlet
  2. Kære alle 4
    Det er dejligt at høre at det går godt. Eller sagt på en anden måde. Der er gang i den. Hvordan klarer Ruben det, når Adam skriger? Det lyder som noget der må arbejdes på.
    Vi glæder os til snart at se jer.
    Knus fra mormor og morfar

    SvarSlet
  3. Dejligt at læse med - jeg kan godt forstå kontrasten i første afsnit, meget ambivalent. I øvrigt synes jeg både Adam og Ruben lyder HELT normale :-D Herligt....
    Knus

    SvarSlet