torsdag den 8. juli 2010

Ankommet til Durban

Så kom vi endelig til Durban.
Vågnede ret tidligt i 'morges' (dvs. kl. 4) og lå og spekulerede på vores bagage.. I Billund insiterede tjeck in-damen nemlig på at vores ba0gage helt sikkert ville komme direkte til Durban, selvom vi selv skulle overnatte i Joburg. Vi synes, det lød lidt mærkeligt, da vores KLM-rejse jo kun gik til Joburg..
Og ganske rigtigt - da vi kom til indenrigsterminalen, spurgte jeg lige hurtigt til vores bagage, men jeg nåede ikke at få svar førend min mobil ringede - det var KLM, som synes vi skulle hente vores bagage inden vi skulle videre til Durban, og gerne lidt hurtigt, hvis det skulle nå at komme med til Durban... Så ind i udenrigsterminalen, finde en hjælpsom fyr, som desværre ledte os i den forkerte retning, men som dog i sidste ende hjalp os med at finde det rigtige sted, hvor 'glemt' bagage var afleveret - og SÅ tilbage og få tjekket bagagen ind og videre til gaten. Her endte vi så med at stå 1 time ekstra, for det alm. indenrigsfly, vi skulle have været med, var blevet afløst af en jumbo-jet - for i går var det store fly kommet til Joburg sent om aftenen fra Durban med masser af fodboldfans, som skulle til Joburg efter kampen, Spanien-Tyskland. Og nu skulle jumbo-jetten så retur, men fodboldfans sviner åbenbart, for det endte med at tage en time ekstra at gøre den ren. Så det ventede vi så på... Vi fik spillet lidt 3 på stribe, mens vi ventede, og endelig, endelig kom vi afsted - og Ruben gik kold inden maskinen startede og vågnede først, da vi var på vej ned. Dejligt for ham, for han kan bestemt ikke li´, når motorerne starter og flyet letter.

I Durban blev vi hentet af en chauffør og blev kørt til Idube, som er et rigtig hyggeligt sted. Tracy, som har stedet, er rigtig sød. Det var skønt at få et bad, og kort tid efter kom Ann og Gert som skal adoptere deres 1. barn, Lucas.
Vi har i eftermiddag været på politistationen og underskrive nogle dokumenter, så vi må få Adam med hjem i morgen :)
Vi skal møde vores socialrådgiver i morgen kl 9 og kl. 10.30 skal vi ud til vores lille søn. Jeg forventer, vi er der en stor del af dagen, inden vi får ham med hjem til Idube - TÆNK at det er i morgen..

Eneste minus ved Idube er at internetforbindelsen er SÅÅÅ langsom, så vi bøvler med billederne.. Vi forsøger at lægge nogen på i aften, men ved ikke om det lykkes - i morgen skal vi selvf. gøre ALT for at lægge billeder på, men hvor mange, det bliver til, kan vi ikke lige garantere. Vi gør, hvad vi kan :)

Klokken er nu 19, og vi har det som om, det er ca. midnat, fordi det har været nogle lange dage og fordi det nu har været mørkt udenfor i halvanden time.

Tak allesammen for jeres søde, kærlige hilsener :)

3 kommentarer:

  1. Uhhh, hvor er det tæt på - får helt sug i maven af at læse :-D Må I få den bedste dag, alle sammen.... Knus

    SvarSlet
  2. Hej Alle 3 !

    Dejligt at høre I nu alle er kommet til Durban og tænk det er i morgen i bliver til 4. Vi glæder os meget til, at høre hvordan det foregår og til måske at se et billedaf jer sammen.
    Godt nu slap igennem nåleøjet og ikke var zyv men jo bare meget træt.
    Jeg skal hilse Ruben mange gange fra Maria.
    Knus Lars,Maria og Charlotte

    SvarSlet
  3. Kære I... nu er det blevet fredag!!! I skrivende stund sidder I sikkert og venter på Jeres sagsbehandler og om et par timer skal I møde Adam første gang!
    Pyha - får ret kraftige sympati-sommerfugle i maven! Hvor er det stort! I er i mål!!!

    Ha den mest fantastiske dag af dem alle!

    Hilsner og mange tanker -Mette

    SvarSlet