OK, jeg kan godt se at overskriften er i skærende kontrast til den foregående, men den er nu stadig passende, for dagen i dag har stået på hygge og afslapning i Janes (vinter-)solrige have.
I morges overvejede jeg ellers at overskriften på dagens indlæg burde være Slippery when wet, fordi dagen i dag var den første, hvor vi alle 4 kom i bad på den samme dag. Og især Adam er 'slippery when wet', for han bliver vasket med oliesæbe, pga. meget tør hud, og får kokosolie i håret - men Joe Cocker vandt over Bon Jovi, overskrift-wise ;)
Vi har bare hygget og leget i haven hele dagen, Jens var glad for endelig at få brug for de shorts, han har slæbt med, og Ruben har hoppet på trampolin og lavet mosaik (igen), og Adam har gynget og leget lidt i sand - og begge drenge har forsøgt at komme i kontakt med katten, Tigger, som ikke er SÅ vild med for megen kontakt, men lidt blev det da til. Vi fik den lækreste frokost serveret i haven, incl. hjemmelavet øko babymad. Og da det blev tid til aftensmad, fik vi Strudse-pie med kartoffelmos - UHM :D Måske står opskriften i den Sydafrika-kogebog, du nævner, mor ;) Desserten var den mest fantastiske, mørke chokolademousse, jeg nogensinde har smagt - virkelig!!
I morgen skal vi til frokost hos Impilo - og Jane skal nok sørge for, vi får en solid morgenmad inden, just in case, Benedicte ;)
Vi har i dag bekræftet vores billetter hjem, vi ankommer i Billund på lørdag ca 14.15 fra Amsterdam. Alle, der har tid og lyst, er velkomne til at hilse på i lufthavnen. Vi har også målt og vejet Adam (godt 9 kg, 75 cm), og vi håber meget på at få en cradle/lift til ham i flyet på vejen hjem (derfor målene - de skal sendes til vores rejsebureau!).
Jeg ligger nogle billeder ind i det forrige indlæg, det fik jeg ikke gjort i går. Om lidt vil vi igen se dyner - heldigvis var natten til i dag knapt så kold, som den forrige, så vi sov alle fint. NatNat fra The Rasmussen Family i Joburg, ZA!
kære Metteline og familie.
SvarSletHvor er det dejligt at følge jeres blog. Specielt efter i er kommet til Janes. Vi har jo næsten lige vært der. Håber i nyder at blive forkælet. Og ja sørg for at spise godt hjemme fra for maden hos impilo kan kun med nød og næppe kaldes et måltid.
I mår hilse dem alle sammen hos Jane fra os alle 3
Hilsen Dorthe (Frejas mor fra Zonen)
åh, som kom der tekst og nye billeder på...dejligt. Mener man kan købe strudse steaks i Føtex, så måske er det den 1. aftensmad, når I kommer hjem, kan altid liiiiige optøes i mikroovnen først. Vi får hypertemp.nat i dk, så overvejer at sove ude i nat med puttebillen Emma som nightwatch!! Den lille mis, som Adam sidder ved siden af, kan den evt. puttes i en kuffert, så tager vi den til os, som vores egen!! ligner bare kratluskeren Missemads på en prik. k.h. og knus til jer alle 4
SvarSletJa, morgenmaden kan man ikke klage over, ikke at der er andet heller;O)
SvarSletEn god mægtig dessert i bør prøve, er "Golden Sirup Budding" med varm vanilje sauce. Mmmmmmmmm.
Du kan hilse Jane, og sige den jeg selv har prøvet at lave overhoved ikke kunne måle sig med hendes, men smagen var der nogenlunde;O)
Nyd de sidste dag, og rigtig rigtig god tur hjemad fredag. Håber så I får sommeren her hjemme lidt, vi nyder 28-30 grader og sol!!!!
Knus Benedicte