Adams Family

I går, da plejemoren Glennis præsenterede os for det øvrige personale, da vi skulle til at køre hjem med ham, sagde hun 'This is Adams family' - og så begyndte hun at grine og sagde at hun altså ikke mente 'THE Adams Family', TV-serien, som handler om en 'gyserfilmskarikatur-familie', en samling af freaks ;)

Og ja, vi er SÅ heldige at være Adams familie. Ved middagstid lå jeg og fik en lur med Adam i dobbeltsengen, dvs. han sov, og jeg blundede og lå og betragtede ham. Tracy, som har vores B&B, Idube, sagde den første dag at det altid er så dejligt at se de nye familier med deres børn og at hun altid synes, børn og forældre ligner hinanden på en eller anden måde - fx synes hun at Ruben og jeg ligner hinanden på bl.a. smilehullerne.. Det har jeg ofte hørt, og efter at have haft et døgn med min yngste søn, kan jeg nu konkludere at vi ligner hinanden på i hvert fald 3 punkter: Krøllede ører, pludselige anfald af akut træthed og ikke mindst ekstratykke lår!!

Jeg kan også se at mine dejlige sønner begge kunne bruges som mascara-modeller: Ruben, fordi han har de længste, sorteste vipper og Adam, fordi hans vipper krøller/buer som ingen øjenvippebukker (ja, det er et ord) kunne gøre det bedre!!

Ruben går meget op i at både ham og Adam er brune - han sammenligner deres arme og synes, at vi er heldige at vi nu har 2 smukke, brune sønner 'Nu har I TO dejlige drenge' - og DET er vi :) 'Min DEJLIGE lillebror', siger han ofte.

Adam sov egentlig fint i nat, vågnede ind imellem og sang lidt og lavede 'indianer uh-uh-lyde' med hånden foran munden - det var hyggeligt - hvis det så ikke bare var fordi han også havde utrolig dårlig mave!! 3 gange måtte vi skifte alt tøjet, dvs. ikke bare skifte men også klippe noget i stykker og smide det ud, fordi det simpelthen var FOR ulækkert! Han virkede dog ikke til at have ondt i maven, heldigvis. Han var glad og tilpas, så vidt vi kunne fornemme.

I dag har vi været i 'Gateway (-to India')-shoppingcenter, et ENORMT center, som ikke bare var kæmpestort men også ret fedt - med klatrevægge, vandfald og ret lækre butikker. Vi fik shoppet lidt baby-udstyr i 'BabiesRUs', Jens fik en flot Springboks-kasket (Sydafrikas Rugby-hold - som bl.a. filmen 'Invictus' handler om) og Ruben og Adam fik hver en Zakumi-Build-A-Bear (Zakumi er VM-maskotten). Jeg fik vist egentlig ingenting, nu, jeg tænker over det, men det må jeg jo så indhente en anden dag.. Det var i øvrigt forbudt at blæse i Vuvuzela i Gateway-centeret - det viste et kæmpe skilt udenfor. Til gengæld kunne man købe en del Vuvuzela-støjdæmpende tingogsager derinde..

Tilbage til, hvordan det er at være Adams familie..

Det er vidunderligt og fantastisk og det er en stor omvæltning for os alle. Adam virker ret tryg og glad, men der er jo ingen tvivl om, han må være meget forvirret over alt det n ye. Han har været vant til at være i mange forskellige hænder hos plejefamilien, så han er ikke på nogen måde bange for os, men tvært imod nyder han opmærksomheden i fulde drag. Udfordringen for os er jo at han nu skal lære at vi altså ikke går nogen steder.. Det er OS, han hører til, og fra nu af er 'alle andre' ikke længere 'lige gode/lige gyldige'.

Ruben er som sagt stolt af sin lillebror, men han synes også, det er hårdt, vi ikke kan komme springende, så snart han kalder - hver gang, i hvert fald. Han klarer det hele flot, spiller Nintendo og tegner - i går tegnede han fx det sydafrikanske flag :) og så taler han om at når vi kommer til Danmark, SÅ er det slut med møder, for så er Adam bare vores.

Jens og jeg har ikke fået talt meget sammen, siden vi blev forældre til 2 - det går bare deruda' :) Vi er begge ca lige meget 'på' ift. Adam, dog er det mig, der sover i soveværelset med ham, mens Jens og Ruben sover i det tilstødende værelse. Men i nat var vi dog begge med til de ret avancerede bleskift.. Vi kan mærke, vi er mere afslappede som andengangs-adoptanter, men der er til gengæld også dobbelt så meget at holde styr på - fx er der virkelig gang i vores yngstemand, han piller i ALT, hvilket jo selvf. er godt nok i princippet, men man skal være 'over ham' for at han ikke skal få fx et strygebræt i hovedet o.l... Han kan ikke gå endnu, ikke selv, i hvert fald - og endnu har han ingen tænder. Vores socialrådgiver, May, sagde at det er fordi, han har ventet på os med at tage det første skridt og få den første tand ;D Hun sagde i øvrigt også at de havde gjort alt, hvad det kunne, for at vi kunne have været hos ham på hans fødselsdag, men pga. VM kunne papirerne ikke nå at blive klar, desværre.

Klokken er snart 9, og Jens og Gert er gået ud for at finde noget aftensmad. De små, Adam og Lucas, sover, og Ruben hygger med noget Lego. Vi er alle trætte, og når vi har spist er det vist tid til at gå i seng - jeg er spændt på, om natten forløber uden for mange dårlig mave-relaterede bleskift..

Nå, nu er Jens og Gert kommet med burgere, så jeg logger af! Billeder må vente til i morgen :)
Igen - TAk for alle jeres hilsener, vi ved, der vist er problemer med at kommentere ind imellem, så også tak for mails og FB-hilsener :)