fredag den 16. juli 2010

Sidste dag i Durban

I dag har Ruben og Jens været i uShaka sammen med Ann, Gert og Lucas for at se hajer, delfiner, pingviner og spændende fisk. Det har været en rigtig god dag, det var et rigtig flot akvarium inde i et gammelt dampskib, som lignede et spøgelsesskib. Ruben fik selvfølgelig købt en plys-pingvin, og den skal selvfølgelig hedde Stine - for Ruben og hans moster Stine er vilde med Roben og Knuds Tine Pingvin (som de oversætter til Stine Pingvin).

Adam og hans mor hang i stedet ud herhjemme, for vi ville ikke risikere at han 'sprang læk' (måske flere gange..) i løbet af dagen. Det virker dog som om hans mave er en SMULE i bedring, så det gik fint med at være alene hjemme ;)

Vi har nu fået pakket en smule, resten må vente til i morgen. Vi skal køre herfra kl 10 og flyve ca kl 12, og så går turen til Joburg. Jeg er spændt på flyveturen med Adam, men det er heldigvis kun en times tid. Det er lidt trist at skulle forlade Durban, som jo altid vil have en særlig plads i vores hjerter, ligesom La Paz. Vi kunne sagtens bruge mindst en uge endnu her, der er mange ting, vi gerne ville have set og gjort. Fx ville vi gerne have været inde at se det nye stadion, man kan bl.a. komme op i en kabelbane og se det hele fra oven, det skulle være en stor oplevelse. Jeg ville selvfølgelig også gerne have været i uShaka og have været ved stranden. Jens ville meget gerne have været ude at surfe, det skulle være noget helt særligt her i Durban. Men de ting må vi gøre, når vi engang vender tilbage hertil, men i første omgang skal vi tilbage til La Paz, det taler Ruben meget om.

Det bliver spændende at komme til Joburg, men der skulle være meget koldt. Vi synes, her et koldt i Durban om aftenen og natten (dvs efter kl. 17!), men det er noget koldere i Joburg. Vi skal nok pakke os godt ind, mormor ;) Jeg vil slutte for nu, vender tilbage i morgen aften - fra Johannesburg, ZA!

 - Adam siger: 'YO! (Don´t) Star(t) Wars ;D

1 kommentar:

  1. Kære alle 4. Træls med lille Adams mave, både for ham og jer. Dejligt at høre at Ruben får oplevet en masse spændende. Kan godt forstå det er lidt hårdt at skulle sige farvel til Durban, men vi andre siger bare - fint! så er de på vej nordpå (hjem til Danmark) inden ret længe. Giv den store på ca. 40 et knus, den mellemste på ca. 7 et knus og den lille på 1 et knus fra mormor. Stort knus til dig også selvfølgelig!

    SvarSlet