Søndag d. 4. juli blev vores Adam 1 år :)
Der var jo intet, vi hellere ville, end at fejre dagen med ham, men når det nu ikke kunne lade sig gøre, måtte vi jo fejre den uden ham, og så må vi tage revance, når vi kommer hjem og der er faldet ro over dagligdagen.
Vi havde flag på bordet fra morgenstunden, og Ruben åbnede Adams gave for ham. Han fik en sortlakeret flyvemaskine i træ, som nu står og pynter på hans værelse, til han kommer hjem.
Moster Kathrine, onkel Morten og kusine Karla kom forbi til kage og grill på terassen - og så fik de også lige lov til at hjælpe med at få barnevognsstellet og gitteret til at stille foran brændeovnen ned fra loftet.
Det var en hyggelig dag, men det er altså en vemodig følelse at holde fødselsdag for sit barn, når barnet befinder sig ca 12.000 km væk - men samtidig er lige præcis hos os i hjerterne! Uh, hvor vi længes..
NU skal vi kun sove halvanden gang mere (- kan man vist godt sige, når man skal op midt om natten for at køre til lufthavnen..), og SÅ går turen til Sydafrika - ENDELIG :)
Tillykke med 1års dagen, Adam Lucky;O)
SvarSlet