Én af de dage..

Denne dag er heldigvis ved at være slut! Jens og jeg er først lige blevet færdige med aftensmaden her kl ca 21.15, for vi har været på hospitalet med Adam. Hans mave er begyndt at give problemer igen, så Jane kørte os ind på hospitalet, hvor vi tog på skadestuen med ham. Ingen feber men stadig lidt øreinfektion i venstre mellemøre, så han har fået noget penicillin og noget til maven - og Imodium til at stoppe diarreen igen, så vi kan flyve hjem fredag nat (forhåbentlig-) uden at skifte ble konstant. - Lad mig sige det sådan: I dag er jeg sikker på, vi har rundet det 120. bleskift her i Sydafrika - på 12 dage, that is!

Adam tog det fint i venteværelset, men var ikke så tryg ved at blive undersøgt af lægen. Det gik dog alligevel OK, trods lidt gråd. Men altså, hvor er det besværligt med lægebehandling i andre lande, hvor man skal udfylde en masse papirer, og bagefter vente på at få en regning, derefter vente på at betale etc. Men omvendt så skal man jo bare prise sig heldig fordi man i det hele taget kan tage til et privat hospital og få lægehjælp, modsat millioner af andre mennesker i verden..

Ellers har vi været hos Impilo i dag, hvor vi skulle have talt med lederen, Sue, men hun var meget stresset pga. en krise med den amerikanske ambassade, så hun undskyldte meget, men hun måtte overlade os til en af sine medarbejdere, og det var også helt fint. Vi fik frokost, sandwiches, og en snak med lederen af 'the nursery' hos Impilo, som også fungerer som et mindre børnehjem, de har plads til 16 børn. Vi så nogle af børnene, bl.a. da Adam skulle skiftes, og de har det helt sikkert fint dér, alt taget i betragtning, men man får bare lyst til at tage alle børnene med hjem!! Vi fik udfyldt papirerne, som skal med på den danske ambassade i Pretoria i morgen, og efterfølgende blev vi kørt til en express-fotograf for at få taget pasfotos af Adam og Lucas.

Da vi kom hjem, kunne vi efterhånden konstatere at det var ved at være slemt igen med Adams mave, men mellem et par bleskift nåede jeg dog alligevel at tjekke min mail - og her var der så en besked fra banken om at de havde spærret mit VISA grundet mistanke om misbrug - ARGH!! Så måtte jeg jo ringe til banken i DK, hvor der så var problemer med teknikken, så jeg måtte ca hænge i røret i 20 minutter, inden nogen kunne fortælle mig, hvorfor kortet var blevet spærret! Og det var så pga. en forespørgsel fra SA ang. et beløb, som de skulle hæve - om det kunne have sin rigtighed? Jeg fattede det ikke helt, men jeg kunne da fortælle at beløbet var rigtig nok - 8210 Rand for vores ophold på Idube B&B i Durban! Og da jeg nu havde bekræftet det, kunne mit kort så åbnes igen!

Endnu et bleskift, og SÅ var det, vi besluttede at tage på hospitalet, og nu er vi så tilbage, hvor dette indlæg startede. Og nu gider jeg ikke mere i dag - nu vil jeg i seng. Og inden jeg lægger mig til at sove, vil jeg lige igen minde mig selv om, at det kan godt være, jeg flere gange i dag har sagt at 'nu er det bare for meget, altså', men jeg kan sove trygt og godt sammen med min familie, med elektrisk hegn rundt om huset og 'panic button' ved siden af sengen, få min aftensmad serveret og mit vasketøj vasket OG blive kørt direkte på hospitalet med min søn og få lægehjælp uden nogen problemer, fordi jeg er født i den priviligerede del af verden. Selvfølgelig har man lov at brokke sig over en dårlig dag, men ind imellem har man (jeg!) også godt af at få sat tingene i perspektiv!

I morgen går turen til Pretoria, så Adam kan få sit midlertidige pas med sit nye, fine pasbillede :)

Sleep tight, don´t let the bed bugs bite :D