Circle of Life

I dag tog Ruben, Adam, Jens og jeg til en løvepark. Det var en rigtig god dag, vi fik klappet nogle søde løveunger, set både 'Timon' og 'Pumba' fra Løvernes Konge (eller i hvert fald nogle familiemedlemmer..) og kørte rundt i ca 4 timer og så løver, næsehorn, zebraer, geparder, gnuer, springboks, bøfler, slanger, krokodiller mm. Det var en superflot tur, det var selvfølgelig ikke Kruger Nationalpark, men det var virkelig godt.

Vores chauffør, Lisa, var rigtig god med Ruben, han fik lov at sidde foran inde i parken sammen med hende, og hun var rigtig god til at forklare ham om dyrene på langsomt engelsk, så vi kunne oversætte, og nogle af forklaringerne kunne han forstå af sig selv. Vi var afsted i alt 7 timer, så der var også tid til lidt leg på legeplads og en picnic, som Manuel fra Janes Place havde lavet til os - Uhm :)

I dag, d. 18.7 er det Madiba Day, dvs. Mandela Dag, Mandelas fødselsdag, hvor alle sydafrikanere opfordres til at bruge 67 minutter på at gøre noget godt for dem, der har brug for det - ligesom Mandela gav 67 år af sit liv på at bekæmpe ulighed og Apartheid. Lisa (som er hvid) fortalte en smule om sine oplevelser med Apartheid, og hun blev så berørt af det, at hun faktisk begyndte at græde, mens hun kørte.

Adam og Ruben havde begge en god dag, men var også begge meget trætte på turen hjem.

Vi er alle meget trætte nu, så det bliver et kort indlæg. Jeg forsøger at vedhæfte et par billeder, men forbindelsen er dårlig (TIA, som Lisa sagde - 'This Is Africa'!).

The Boys - and Mom - are back in Town

Følgende indlæg blev skrevet i går, men internetforbindelsen røg, inden jeg fik det publiceret. Jeg satser på at skrive mere i aften:

Så er vi ankommet til Cherub Connections, kaldet Janes place, og dermed tilbage i Joburg.

Flyturen fra Durban gik heldigvis fint, Adam fik en flaske og lidt mad undervejs, og han klarede det bare så godt, og det samme gjorde Ruben, som ellers havde været lidt bekymret for om vi kunne hjælpe ham med at holde ham for ørene, mens vi lettede, for han bryder sig ikke om take-off. Det gik dog heldigvis også fint, Jens holdt ham lidt for ørerne, og kort efter var han fuldt optaget af at kigge ud af vinduerne for at se ned på KwaZulu-Natal - Zulu-regionen, som Durban er en del af. Et smukt, smukt syn, og det fik os faktisk til at ønske at vi havde kørt i bil til Joburg i stedet for at flyve - det må vi gøre, når vi kommer tilbage engang, turen skulle tage ca 5 timer. Faktisk skulle Tracy fra vores B&B køre med familien til Joburg i dag på besøg, og hun siger, det er en utrolig smuk tur. Ruben gjorde dog mig noget nervøs på flyturen, for 2 gange råbte han pludselig Se, der er røg! Det var så bare fra nogle skorstene i hhv. Durban og Joburg!!

Det var trist at sige farvel til Tracy og hendes familie, men det var også skønt at ankomme til Janes, som vi har hørt så meget godt om.

Her er fantastisk, stedet ligger kun ca 10 minutter fra lufthavnen, hvor vi blev hentet i en SUV (selvfølgelig med brudsikre vinduer, som man jo gør her..). På vej fra flyet til lufthavnen i en lufthavnsbus fjollede Ruben i øvrigt med en ældre indisk mand, som blev ved med at snuppe - Rubens kasket, og 'tryllede den frem igen' - det var sjovt at se, hvordan han og Ruben kommunikerede uden at forstå et ord af, hvad hinanden sagde :)

Tilbage til Janes: Man ankommer ude fra vejen, som ligger nærmest inde i (udkanten af-) byen, men bagsiden af huset og dermed haven ligger direkte op til en højderyg med 'bush' - på forsiden er det nærmest 'amerikansk forstad' (dog med elektrisk hegn hele vejen rundt!) og bagsiden er 'Afrika' - fascinerende!

Her er koldt, men da vi ankom i eftermiddag var der sol i haven, hvor der er liggestole, en lille pool (som Jens VIL i - på trods af kulden), klatrestativ og trampolin. Jane er utrolig sød, og det samme er kokken Manuel. Vi har fået et dejligt værelse med et rigtigt puslebord (Note to self: Sæt ALTID pris på et rigtigt pulsebord!), og stuen og køkkenet er rigtig dejligt. Vi skal ikke engang selv sterilisere vores sutteflasker, det ordner Manuel - og hver dag bager han kage til os om eftermiddagen, og Jane tilbereder det aftenmåltid, som vi måtte ønske - i dag fik vi stegt kylling med kartoffelmos, ostegratineret blomkål og sovs (ja, SOVS!) - comfortfood, Uhmm..lækkert efter en uge med fastfood!

Vores dejlige lillebror ligger nu og sover sødeligt i sin seng, når jeg har skrevet dette færdig, skal Ruben og jeg lave lidt mosaik mens Jens overfører billeder, og SÅ skal vi på hovedet i seng, for klokken nærmer sig jo 21 ;)

Adams mave har det tydeligt bedre, det er bare så dejligt! Vi krydser fingre for, det fortsætter!

Igen: TAK for alle jeres søde hilsener her på bloggen, på mails, Facebook mm - det er dejligt med hilsener hjemmefra, dog beklager jeg, vi ikke får svaret personligt, det har vi ikke rigtig tid til - men alle hilsener bliver læst og værdsat, og hilsener til Ruben bliver selvfølgelig læst højt for ham (Tak for din i går, kusine Line - Ruben glæder sig også til kæmpe med sværd med dig og Adam :D  ).

Joburg, signing out ;)

Sidste dag i Durban

I dag har Ruben og Jens været i uShaka sammen med Ann, Gert og Lucas for at se hajer, delfiner, pingviner og spændende fisk. Det har været en rigtig god dag, det var et rigtig flot akvarium inde i et gammelt dampskib, som lignede et spøgelsesskib. Ruben fik selvfølgelig købt en plys-pingvin, og den skal selvfølgelig hedde Stine - for Ruben og hans moster Stine er vilde med Roben og Knuds Tine Pingvin (som de oversætter til Stine Pingvin).

Adam og hans mor hang i stedet ud herhjemme, for vi ville ikke risikere at han 'sprang læk' (måske flere gange..) i løbet af dagen. Det virker dog som om hans mave er en SMULE i bedring, så det gik fint med at være alene hjemme ;)

Vi har nu fået pakket en smule, resten må vente til i morgen. Vi skal køre herfra kl 10 og flyve ca kl 12, og så går turen til Joburg. Jeg er spændt på flyveturen med Adam, men det er heldigvis kun en times tid. Det er lidt trist at skulle forlade Durban, som jo altid vil have en særlig plads i vores hjerter, ligesom La Paz. Vi kunne sagtens bruge mindst en uge endnu her, der er mange ting, vi gerne ville have set og gjort. Fx ville vi gerne have været inde at se det nye stadion, man kan bl.a. komme op i en kabelbane og se det hele fra oven, det skulle være en stor oplevelse. Jeg ville selvfølgelig også gerne have været i uShaka og have været ved stranden. Jens ville meget gerne have været ude at surfe, det skulle være noget helt særligt her i Durban. Men de ting må vi gøre, når vi engang vender tilbage hertil, men i første omgang skal vi tilbage til La Paz, det taler Ruben meget om.

Det bliver spændende at komme til Joburg, men der skulle være meget koldt. Vi synes, her et koldt i Durban om aftenen og natten (dvs efter kl. 17!), men det er noget koldere i Joburg. Vi skal nok pakke os godt ind, mormor ;) Jeg vil slutte for nu, vender tilbage i morgen aften - fra Johannesburg, ZA!

 - Adam siger: 'YO! (Don´t) Star(t) Wars ;D

Kernesund Familie?

Efter en lang nat med mange bleskift og to x udskiftning af alt tøjet besluttede vi at tage til lægen med Adam i morges. Lægen mente at han har en (mindre?) øreinfektion, og den er nok også skyld i diarreen. Så nu har vi fået noget penicillin, som gerne skulle hjælpe på ørerne - til gengæld skulle det så også give EKSTRA løs mave, om muligt!! Vi fik også recept på Imodium mod diarre og nogle dråber, som skal hjælpe på tarmfloraen. Lægen mener nemlig også at han ikke skal have alm. mælk men i stedet skal vi give ham soyamælk. Det har vi nu købt, og han drikker det heldigvis gladeligt - vi synes dog, det er lidt ironisk at vi nu skal til at købe soyamælk, for det første, man (vi) tænker på, når vi hører 'soya' er det der langt ude 'Kernesund familie'-koncept. Men omvendt så har vi dog hørt før at bl.a. afrikanske børn ofte har svært ved at nedbryde komælk. Lægen sagde dog at ost, mælk i mad o.l. var fint nok, vi skulle bare passe på med ren mælk.

På lørdag skal vi jo flyve til Joburg, jeg håber virkelig at penicillinen kan nå at hjælpe på Adams ører - ellers bliver det en hård tur for ham, lille pus!



På klinikken, hvor lægen havde kontor, kunne man også få Botox-behandlinger mod rynker - vi så flere smarte damer, som lige kom ind for en behandling, og jeg må sige at jeg lige et kort øjeblik overvejede om man liiige skulle have en 'opstrammer' - jeg føler mig ikke ligefrem som den hotteste mor i dag - fx har jeg stadig den t-shirt, jeg sov i, under en sweatshirt i dag - nåede sørme ikke lige i bad.. Men jeg er faktisk fuldstændig ligeglad, det må vente til i morgen.


Vi skulle egentlig have været i Ushaka-akvariet i dag, men det måtte vi jo så droppe. I morgen tager Ruben og Jens dertil sammen med Ann, Gert og Lucas. Jeg regner med at blive hjemme med Adam - hvordan jeg så klarer bleskiftene selv, må vi jo så se - om ikke andet, så må vi jo 'flytte ind' på badeværelset, indtil Jens er hjemme igen ;) Og jo, normalt har jeg ikke problemer med at skifte ble, men disse kræver altså 4 hænder - 2 til at holde Adams hænder og 2 til at skifte bleen og 'gøre rent'! Men Ruben skal bare have lov at besøge det akvarium, her er både store hajer, delfiner, pingviner o.m.a. og det har han glædet sig meget til!!

I eftermiddag tog Ruben, Jens og Gert i en 'japansk have' - det var vist mest bare en hyggelig park, men det var fint, for de havde vist en god tur. Adam og jeg sov middagslur imens.

Ligesom Jens og jeg er Ruben træt her til aften: 'Jeg er træt efter alt det adoptere og skifte ble og alt det.' Men samtidig er han også bare så stolt af at være blevet storebror og tænker meget på, hvad familien derhjemme vil sige, når de møder os i lufthavnen: 'Jeg er den heldigste storebror, og jeg er den heldigste fordi jeg har dig, og far og Adam! Og mormor er den heldigste mormor, for hun har TRE børnebørn. Og tror du ikke Karla synes, hun har den heldigste fætter, fordi han har fået en lillebror?'

Tænk at det i morgen er en uge siden, vi fik Adam i armene første gang? Tid er meget relativ, for på en måde kan jeg ikke forstå, vi allerede er halvvejs i vores rejse, men samtidig føles det som om vi har haft ham hos os altid.

Jeg orker ikke at lægge billeder på i dag, håber at lægge nogen på fra Jens og Rubens Ushaka-besøg i morgen. Klokken er 19.40 og jeg er den sidste, der går i seng ;)

Krøller eller ej, vi elsker VORES børn..

Vi håber alle på, at de må få,
alt det de ønsker sig,
om de er 4 eller 60
har krøller eller eeeeeej :D

Nogen gange kan man simpelthen ikke finde ord, der er store nok, og så er det jo godt at man kan sin melodi grand prix-klassikere!

Adam er nu helt og aldeles vores søn og lillebror - det er så fantastisk! Alt, hvad jeg forsøger at skrive, kommer til at lyde banalt, men jeg kan sige at jeg føler mig så uendelig taknemmelig og så utrolig velsignet!

Tracy fra vores B&B kørte os til frokosten med vores socialrådgivere, plejemoderen og Sue fra Impilo. Det var hyggeligt. Efterfølgende kørte vi til retten sammen med Adams plejemor, Glennis. Vi tog afsked med hende, det var meget rørende! I retten ventede vi først et kort stykke tid. Dog alligevel længe nok til at Adam selvfølgelig skulle skiftes akut midt på en bænk i venteværelset!! Vi fik underskrevet de sidste papirer hos en 'clerk' inden vi kom ind til dommeren. Vi gav selvfølgelig hånd, og Adam rakte også ud og gav hånd :) Dommeren spurgte Ruben om han kunne tale engelsk og han ville selvfølgelig vide, hvad hun spurgte om, og han fik svaret 'a little bit' ;) I det hele taget vil han helst vide alt, hvad der bliver sagt - alle, vi har mødt, er meget søde til at tale og spørge til ham på engelsk.

Selve handlingen gik hurtigt, dommeren tjekkede alle vores papirer, og imens legede Adam på gulvet. Han tabte så noget legetøj, og kom med et hyl - det fik dommeren til at kigge op og sige (som om hun talte for Adam på 'babysprog)': What are you doing, you´re cramping my style!! :D

Da alle papirerne var tjekket, sagde hun at alt var i orden  - det var SÅ godt at høre!! Jeg vågnede nemlig i nat og nåede at tænke på ALT, der måske kunne være galt med papirerne..TÆNK nu, hvis vi fx havde overset et dokument eller dommeren var syg eller noget helt andet gik galt?? Men hun sagde TILLYKKE og så blev det officielt - vi er nu Adams forældre!! Vi fik taget et par billeder og fik taget afsked med vores søde socialrådgiver, May. Sikke et fantastisk menneske!

Endelig kunne vi køre hjem sammen med Ann, Gert og deres Lucas - nu som fuldgyldige forældre til vores skønne drenge. Fantastisk!

Lille Adam syntes vist, det var utroligt hårdt at få forældre, for han gik fuldstændig omkuld på vej hjem, og han kunne bæres direkte ind i sengen. Vi har et billede fuldstændig mage til af Ruben, som også faldt omkuld efter den sidste tur i retten.

Efter et par timers hygge gik vi 4 op at handle, jeg havde Adam i bæreselen - det er så hyggeligt, han sidder så godt i den! Vi fik købt noget take-away til aftenmad, og nu sidder vi så og slapper af og hygger med champagne, som vi har fået af Tracy.

Jeg vil slutte nu og igen sige tak for alle jeres søde hilsener til os :) Flere billeder følger i morgen, strømmen er lav!

Adam Vuvuzela Rasmussen..

..eller: Her går det godt. Send flere bleer!

Det har været en lang dag, vi vil snart se dyner - klokken er jo også snart 21!!

Vi blev hentet kl. ca. 10 af vores socialrådgiver, May, Ann og Gerts socialrådgiver og Glennis, plejemoderen. Så drog vi ud på biltur i Durban for at se 'relevante' steder. Jeg kan sige så meget at det bestemt ikke føles rart at køre rundt i en stor bil og fotografere fattige områder, det var en meget, meget grænseoverskridende oplevelse, men samtidig - som vores 'guider' pointerede - ved vi jo godt at det er relevant for os og vores børn, og som det andet pars socialrådgiver sagde, så får det én til at sætte pris på, hvad man har!

Måske var det karma, der ramte os, for undervejs på turen gik vores kamera i stykker! Gert tog dog billeder, som vi så kan få, men der var intet at gøre - vi måtte have nyt kamera!

Efter Adams og min middagslur gik turen derfor igen til 'Gateway ', hvor vi fik købt både kamera, Springbuks-rugbytrøje til Jens, BafanaBafana-trøje til Adam (og måske Ruben, han ved endnu ikke, om den er noget for ham.. Men så kan den gemmes til Adam!), sweatshirt til mig (det er superkoldt om aftenen, og jeg har nu gået med den samme trøje hver aften  i en uge..), 'South Africa' Havianas-klipklappere, bluser til drengene og ikke mindst lidt mere Lego til Ruben!

Og nu til overskriften:
Adam har den mest gennemtrængende stemme, når han er utilfreds! Han skriger SÅ højt!! Han skriger/græder ikke ofte, men når han gør, så kan det høres overalt! Det kan godt være, det er forbudt at blæse i vuvuzela i Gateway, men det ville alligevel ikke kunne høres, når Adam er på shoppingtur! Han klarede det meste af turen i fin stil, men lige før aftensmaden var bleen lækket (igen!), så vi måtte igen skifte ble (og ALT tøjet!!) på den mest besværlige måde på et offentligt toilet, og efter det, var han, forståeligt nok, i superdårligt humør. Vi tog ind for at spise, og han skulle have mad i munden konstant, for at holde det gode humør - der røg min lækre pastaret ;) Så snart han og jeg var færdige, måtte vi gå ud, for han larmede, så resten af gæsterne i restauranten ikke kunne tale sammen over maden. Så Adam og jeg stod ude foran restauranten, mens de andre spiste færdig. Heldigvis blev han dog glad igen, da han kom op og fik nogle flyve- og kildeture - dejlige, dejlige dreng :)

Vi har fundet den sødeste chauffør herned, Victor, han kørte os igen i dag. Vi har aftalt at han skal køre os til Ushaka Marine World på torsdag sammen med Ann, Gert og lille Lucas. Ruben er glad for Victor, ligesom han er helt vild med Ann og Gert, som han pjatter meget med - fx fortæller Gert konstant de platteste vittigheder! Både Ann, Gert og Victor kalder Ruben for 'Mr. Ruben' og især er det fedt, når 'Mister Ruben´s got The Power' - så kan Ruben nemlig åbne vores elektroniske gates ind til vores Bed&Breakfast med fjernbetjeningen, når vi kommer kørende i taxa - SEJT!

Ruben klarer det fint hernede, men selvfølgelig har han fået et par 'melt downs' ind imellem - fx i dag, hvor han blev frustreret på vej hjem fra køreturen, for det er vist hårdt for ham at han ikke forstår, hvad vi taler med andre om på engelsk. Så føler han sig udenfor. Han har også nogle anfald af jalousi, hvor han synes, vi snakker for meget med Adam, og han vil have os for sig selv, men det går over igen, og han er meget glad for sin lillebror. Jeg synes, han klarer det flot, alt taget i betragtning. Vores store, dejlige dreng - jeg er så stolt af ham!

I morgen skal vi spise frokost med Sue fra Impilo, organisationen som varetager adoptionerne i Sydafrika, og vores socialrådgivere og plejemødrene i morgen, og herefter skal vi i retten :)

Jeg vil slutte med at ønske god tur til skønne Sydafrika til Charlotte, Lars og storesøster Maria, som skal hente deres lillebror, Zamo, i Durban i næste uge, og som derfor rejser til Cape Town i morgen. Vi ønsker Jer en fanatstisk rejse :)

Jeg beklager, billederne kommer i en mærkelig rækkefølge - ved ikke helt, hvad der lige sker.

Durban, Dagen Derpå!

I går aftes sluttede World Cup. Ruben, Zakumi, Jens og jeg så kampen mellem Spanien og Holland, dvs. det var dog kun Zakumi, Jens og jeg der så at Spanien vandt - Ruben faldt i søvn hos mig og måtte efterfølgende bæres i seng. Men det var dejligt at 'fordboldhygge' lidt med ham.

Da kampen (endelig-) var slut, kunne vi høre en masse brag fra fyrværkeri nede fra stranden her i Durban som en fejring af afslutningen på World Cup - vejret var ellers superdårligt med regn og blæst, men fejres, det skulle der. Det var hyggeligt at falde i søvn til en blanding af Adams sovelyde og festligt fyrværkeri :)

Adam har stadig dårlig mave, men han har det ikke skidt ellers - er glad og spiser + drikker, så vi tror, han er ved at få tænder. Det er jo egentlig også på tide, når man er 12 mdr ;) Vi har været på apoteket og har købt lidt forskelligt til ham. I dag måtte vi akut låne et baglokale på en restaurant, for de havde intet toilet - så Adam blev skiftet på et gammelt køleskab ude bagved (ikke i!) køkkenet.

Ruben og Adam var i bad sammen for første gang i morges, det havde Ruben glædet sig til, bl.a. fordi vi havde noget bade-legetøj med hjemmefra (fisk + fiskenet). Det blev dog lidt af en udfordring for Ruben, som havde glædet sig til at vise Adam, hvordan man 'fisker', for Adam ville jo egentlig helst bare plaske så højt som muligt og snuppe alle fiskene selv. Ruben var ret tålmodig, men synes vist at plaskeriet blev LIDT for meget - men så måtte vi jo fortælle at han selv var på samme måde, da HAN var lille - og det, synes han jo, var sjovt at høre om!

Klokken 10 fik vi besøg af vores (Adams) socialrådgiver, May, som ville høre, hvordan weekenden var gået. Hun er rigtig sød. Hun kommer og henter os igen i morgen sammen med Glennis (plejemoderen), og så skal vi ud og se nogle steder i området, som har haft betydning i Adams liv. Adams historie vil jeg i øvrigt ikke komme ind på i bloggen (eller andre steder), det er privat og kommer selvfølgelig kun Adam ved.

Det er lidt kedeligt vejr her i Durban i disse dage, det blæser og er relativt koldt (15-18 grader), men det skulle blive godt igen onsdag. Onsdag er DEN STORE DAG, hvor vi skal i retten og hvor vi officielt bliver Adams forældre *hjerterudoverdethele*

Jeg vil slutte dagens 'update' med at sige TILLYKKE, Mosters Karla, som bliver 3 år i dag - Store pige :) Vi ved jo, hun har været ked af at hendes fætter Rubse ikke kunne komme til fødselsdag og få boller hos hende i dag, men Ruben har fejret hende med det Sydafrikanske flag, og han har tænkt meget på, hvad hun mon lavede NU - på forskellige tidspunkter i løbet af dagen.. Han (VI!) har været ret misundelige på dem, der har været til kage og boller i dag! Håber, Karla har haft en forrygende fødselsdag med sine veninder i dag og familien i går :)